Vi rykker tættere sammen!

Fællesskabet
Vi skal have en regering, der lægger vægt på fællesskabet. De sidste par årtier har stået i egoismen tegn, men krisen og arbejdsløsheden får os til at rykke tættere sammen. Vi kender alle sammen nogen, der er blevet fyret. Måske er det gået ud over en selv. Det gør ondt på pengepungen at blive fyret. Det ved vi godt. Dagpengene er ikke, hvad de var for tyve år siden. Nu dækker de kun godt halvdelen af den løn, vi fik før. Men det gør også ondt på selvtilliden, og man kan godt komme til at kede sig en anelse, når man ikke har noget at stå op til. Og i forhold til det problem, kan vi alle sammen gøre en indsats. Partiet og fagbevægelsen, naboen og veninden. Vi kan alle sammen gøre en indsats for, at dem, der går uden arbejde bliver en del af et andet fællesskab, så længe arbejdsløsheden står på. De skal inviteres til at lave frivilligt arbejde i fagforeningen, i partiet, i fodboldklubben, på vejen. Hver enkelt arbejdsløs repræsenterer jo en værdi og de fleste har rigtig meget lyst til at have noget at stå op til.

Arbejdspladserne
Men kære venner det er selvfølgelig ikke det, der skaber arbejdspladser. Arbejdspladserne de skabes politisk. De skabes ved, at vi har en regering, som tør at påtage sig et ansvar for at lave investeringer. En regering, som tør udstikke en retning. Auken gjorde det jo i sin tid og skabte vindmølleeventyret. Det skal vi turde gøre igen. Men regeringen og højrefløjen har altid ment, at markedet ordner alt. Det er ikke, fordi de er handlingslammede, at det bedste de kan komme op med er skattelettelser til de rigeste, nej det er da fordi de mener det. Det er dét, de har at byde på. ”Det skal være op til markedet. Pengene ligger bedst i borgernes lommer.” Det er derfor, de giver skattelettelser. Det er helt galt! Pengene ligger ikke bedst i borgernes lommer. Pengene skal ud og arbejde. Pengene skal bruges. Pengene skal investeres, så vi kan få nogle nye arbejdspladser. Lad os nu få det valg, så vi kan komme ud over isen og få truffet nogle rigtige beslutninger. Vi skal have en industriplan, som skaber beskæftigelse til dem, hvis arbejdspladser flytter østover. Vi skal have en decentraliseringsplan, som skaber arbejdspladser i de områder af Danmark, som regeringen og Dansk Folkeparti har forsøgt at lægge helt øde med deres politireform, domstolereform, kommunalreform, you name it, alle de ting, som har drænet almindelige danske provinsbyer og gjort dem til sovebyer og i værste fald spøgelsesbyer, hvor halvdelen af forretningerne har til salgskilte i vinduerne, fordi alle de mennesker, der førhen handlede i dem, nu køber ind, der hvor deres arbejdspladser er flyttet hen.

Vi skal have en regering, der synes at liv og arbejdspladser, fællesskab, øliv og byrum er vigtigere end de små marginaler, som kan tjenes ved centraliseringen. Vi skal have en regering, som tør tage styring over markedet og have det som sin effektive tjener i stedet for som sin herre.

Tillid til de arbejdsløse
Og så skal vi i øvrigt have en regering, der møder den arbejdsløse med tillid.
Hvad fanden er det for noget? Folk har gået på arbejde et helt liv og betalt deres skat, som de skulle, og når så de bliver arbejdsløse, så bliver de mødt med kontrol og mistillid, som var de forbrydere. ”Blanket det ene, og blanket det andet, kontrolmøder, og hvis ikke du gør som vi siger, tager vi dine dagpenge fra dig..” Hvad er det for noget? Hjælp dog folk i gang med noget meningsfuld i stedet for. Giv dem lov til at tage en ny uddannelse på dagpenge, eller find en praktik, som kan gøre, at de får foden inden for et sted, hvor de gerne vil arbejde i fremtiden. Lad være med at behandle arbejdsløse som kriminelle. De skal jo nødigt være sådan, at det største knæk ikke var at miste jobbet, at det største knæk var mødet med systemet. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for de dygtige mennesker, der arbejder med de arbejdsløse, eller overfor de arbejdsløse selv. Vi skal have en regering, som møder mennesker først og fremmest med tillid.

Praktikpladser
Vi skal have en regering, der skaber praktikpladser til de unge.

Der står 7.000 unge mennesker uden en praktikplads lige nu. Det svarer til, at man på 14 danske gymnasier sagde: ”Desværre, kære venner, vi opretter ikke 2. og 3. G. Det må I selv ligge og rode med.” Det holder jo ikke. Det er jo de unge, vi skal leve af i fremtiden, når de store årgange går på pension. Det virker da ærligt talt noget hovedløst at parkere de unge uden for uddannelsessystemet og typisk jo i arbejdsløshed sådan som situationen er i øjeblikket. Vi taber en årgang på gulvet. Det kan vi gøre meget bedre. Og med ligeså stor fokus på de unge, der vælger de faglige uddannelser som for dem, der vælger en boglig.

Østarbejdere
Vi skal have en regering, der tør bruge sit myndighedsansvar til at løse østarbejderproblemet. Som vil de skruppelløse arbejdsgivere til livs, som lader polske arbejdere gå for elendig løn og elendige arbejdsforhold. Byggepladser uden skurvogne og toiletter. Timelønninger, der er lavere end en big mac-menu på Mcdonalds. Prøv nu og hør, det er jo ikke år 1890, vi lever i. Folk skal have ordentlige vilkår. I rigtig gamle dage var det jyderne, der kom og underbød de københavnske håndværkere. Det problem løste vi, så lad være med at fortælle mig, at vi ikke også kan løse problemet med polakkerne – ikke fordi der er noget i vejen med polakkerne, de skal bare være her på samme vilkår som os, så de ikke fungerer som løntrykkere.. Vi skal bruge Skat meget mere offensivt og vi skal bruge arbejdstilsynet, så vi kan få lukket de steder, som ikke lever op til reglerne.
Det er en problemstilling, der fylder alt for lidt på de bonede gulve. Vi har brug for en ny regering til at bringe virkeligheden ind på Christiansborg.

Det kommer ikke af sig selv
Der er altså god grund til at kridte skoene. Der har efter alt sandsynlighed været et valg inden vi mødes igen til næste års 1. Maj. Vi skal bruge de måneder, der kommer på at få så mange som muligt til at arbejde for at få en ny regering. Hver eneste time tæller. Hver gang vi ringer på en dør og giver dem en folder og tager snak om, hvorfor vi skal have en ny regering, der rykker vi os et skridt tættere på at sætte Løkke og Pia K. på porten. Vi kan alle sammen lige tage en tur i opgangen og stikke materiale ind af dørsprækken til de andre. Vi kan alle lige tage en snak med en kollega, fætter eller nabo, som måske kunne overbevises om at stemme anderledes end sidst. Det er de mange bække små, der afgør det næste valg. Partilederrunderne er også vigtige, men der hvor vi for alvor rører ved folk, er jo i det direkte møde. Det er der, hvor vi kender hinanden og stoler på hinandens anbefalinger og argumenter. Så kære venner, det er op til os selv, hvis vi gerne vil have en ny regering, så på med skøjterne og ud over isen. Det kommer ikke af sig selv. God 1. maj.