søndag den 28. marts 2010

Mellemstore provinser kvæles

Først røg livet i landsbyerne, nu er tiden kommet til mellemstore provinsbyer. Butiksdød i gågaderne, lukning af skoler og sygehuse, og centralisering af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Selv busruterne lægges uden om og skæres ned. Vi er godt i gang med at udsulte små og mellemstore danske provinsbyer. Forretningsgaderne dør hen. Torvelørdagen med en tætpakket gågade med glæde og larm er blevet erstattet af tomme butiksruder med til salg-skilte, der er blevet bleget af solen. Landsbyskolerne er lukket for længst, og nu er tiden så kommet til de små og mellemstore skoler. 7 skoler bliver til 5. Seminarierne lukker og flyttes til de store byer. De tekniske skoler centraliseres og flyttes væk. Større enheder er mere effektive og leverer bedre undervisning, siges der. Bydele og småbyer dør hen og bliver til sovebyer. Vi køber ikke ind dér, vi går ikke i skoler dér, og vi arbejder dér ikke. Vi er der kun om natten. Tristheden sætter sig i fugerne på bygningerne. Folk begynder at flytte væk. Nogle af husene købes som sommerhuse af dem fra de større byer. De står tomme hen det meste af tiden, og de tilbageværende provins- og landsbyboere savner naboer og liv.

Det kan godt være, at det er billigere og mere effektivt, men hvad hjælper det, hvis resten af tilværelsen tømmes for liv og fællesskab? Det spørgsmål vender og drejer de ansvarlige lokale politikere, men ofte kan det faktisk ikke lade sig gøre at prioritere liv og fællesskab, hvor gerne de end vil. Centraliseringen gælder nemlig også økonomien. Regeringen holder kommunerne og regionerne i så stramt et økonomisk greb, at de ikke kan prioritere de 7 skoler, men bliver nødt til at rationalisere.
Hvis vi skal vende udviklingen kræver det efter min mening, at det kommunale selvstyre genindføres, så nærområdet selv kan prioritere liv og leben, frem for rationaliseringsgevinster, der måske-måske ikke kommer ud af centraliseringen. Mit spørgsmål er bare: Hvis vi havde råd til forretningsliv og skoler for 30 år siden, mon så ikke også vi har i dag?