Tre vigtige brikker for Løkke

Regeringsrokaden måtte komme. Løkke ville ikke kunne gå til valg med et hold, som han har arvet fra Anders Fogh Rasmussen. Det betyder så også, at han efter dagens rokade må stå på mål for alle de ministre, som nu sidder med ved bordet.

Bertel skal redde regeringen
Et af de områder, der i stigende grad gør ondt på regeringen er sundhedsvæsnet. Den øgede opdeling i A– og B-hold med 1 million danskere med privat sundhedsforsikring på A-holdet, strider grundlæggende mod danskernes opfattelse af velfærdssamfundet. Når her til lægges, at der er foregået en overbetaling for ydelserne på privathospitalerne sammenlignet med, hvad det offentlige har måttet nøjes med, så er der god grund til, at Løkke frygter vælgernes dom.
Bertel Haarder har tidligere haft en særdeles besværlig ministerpost, da han sad som integrationsminister i den første Fogh-regering. Når han bliver tildelt indenrigs– og sundhedsministeriet nu, så er det fordi slaget skal slås på sundhedsområdet i forbindelse med det kommende valg, og her har Løkke brug for en person, der er mand for at redde en borgerlig regering. Men mon dog danskerne så let glemmer de mange fyringer og nedskæringer på sygehusvæsnet?

Skandale gjorde for ondt
Den største skandale i de senere år har efter min mening også været medvirkende til at udløse dagens enorme regeringsrokade. Søren Gade røg ud, og statsministeren kom af med det problem, der knytter sig til Søren Gades forsvarministerium, hvor vi fortsat ikke har indsigt i, hvem der lækkede fortrolige informationer.
Hermed skal man ikke tage fejl af, at regeringen både mister en tung og også vellidt minister. Han er naturligvis blevet slidt af skandalen, men i Venstres bagland nyder Gade særdeles stor tillid og respekt.
Det bliver interessant at se, hvordan den nyudnævnte Gitte Lillelund-Bech får landet skandalen. Vi mangler fortsat at få bragt lys over, hvad der egentlig foregik.

Søren Pind
Søren Pind giver regeringen en ordentlig spandfuld tiltrængt kulør. Om Pinds liv og kant blot udstiller regeringens manglende ditto, vil tiden vise. Men en ting er sikkert, udviklingsområdet er hermed blevet en central politisk kampplads frem til næste valg.