onsdag den 3. februar 2010

Sundhed er fælles ansvar

For 50 år siden lå vi på en femte plads over landet med højeste levealder. Nu ligger vi nummer 23. Der skal lovgivning og fælles regler til for at rette op på skuden.

Det har været så uendeligt meget nemmere for mig at holde mit rygestop, fordi der ikke ryges alle vegne. Mon ikke også det gælder andre? De fleste af os har faktisk brug for fællesskabet for at ændre på vores vaner. Spises der fed og usund mad i kantinen, så er det svært at holde slankekuren. Men sættes priserne op på usund mad, så virksomheden kan spare penge ved at lave god, sund og lækker mad i kantinen, tjaa, så er det omvendt super meget nemmere at komme af med de overflødige kilo. Jeg synes faktisk, at vi skal tage hinandens helbred særdeles seriøst. Og jeg synes, at lovgivere skal stille de bedst tænkelige rammer til rådighed for et sundt liv.

Længe leve livet
Danskerne lever kortere end svenskerne, nordmændene og tyskerne. Vi ryger og drikker for meget, og vi spiser for fedt og motionerer for lidt. Sådan lyder den hårde dom over danskerne. Og dommen over politikerne er tilsvarende ubarmhjertig. Der skal føres en langt mere aggressiv prispolitik, hvor sunde varer gøres billigere og usunde fødevarer gøres dyrere—og så skal cigaretter koste 50 kr. pakken, siger sagkundskaben i form af forebyggelseskommissionens formand Mette Wier. De lande, der topper listen har netop brugt disse redskaber. Efter min mening kan det kun gå for langsomt med at tage disse redskaber i brug.

Lovgivning virker
Fælles regler og lovgivning er en måde at passe på hinanden. Mange—inklusive mig selv– var noget betænkelige ved rygeloven. Ligesom mange har været sure over alkoholpolitik på arbejdspladsen. Men når først det er gennemført og vi har vænnet os til det, så er det alligevel de færreste, der ønsker det gamle tilbage. De fleste af os har faktisk brug for, at vi netop i fællesskab får sat nogle rammer op, som gør det let at tage de valg, der holder os raske og rørige i så mange år som muligt. Ellers fortsætter vi bare som hidtil - selvom det gør os syge.