Stem socialdemokratisk – også som modstander!

Der er et par stykker, som undrer sig over, at jeg som socialdemokrat udtaler, at jeg er klar modstander. Til dem kan jeg blot sige, at det er vi jo en hel del socialdemokrater, der er, så nogen stor overraskelse er det vel næppe. Omkring halvdelen af de socialdemokratiske vælgere er eksempelvis, ligesom jeg, modstandere af at indgå i Euroen – som jo også har vist sig at være et gevaldigt problem for en række lande under finanskrisen. Jeg giver de socialdemokratiske kandidater al opbakning i verden til at gøre Euroen mere social og til at få fjernet de begrænsninger for den økonomiske politik, som i dag giver problemer i en række lande i fht. at dæmme op for krisen. Jeg betvivler nemlig ikke, at vi har fælles ønske herom. Men jeg kan ikke støtte de fundamentale kriterier, som man skal leve op til for at være med i Euroen. De er som skåret ud af en borgerlig økonomisk tankegang.

Jeg er varm fortaler for et tæt og forpligtende europæisk samarbejde, og for min skyld da også gerne i en statslignende formation. Men den slags påbegyndes med udgangspunkt i borgerne – ikke i markeder, konkurrence og varer. Således skal der skrues afgørende op for den folkelige forankring, for demokratiet, for beskyttelsen af lønmodtagerne, for gennemsigtigheden mv. før jeg kan støtte en traktat.

Når vi taler om den mere dagligdags politik end de grundlæggende traktater , så støtter jeg enhver form for initiativ i EU, som medvirker til at 1) skabe en mere socialt EU med mindre fattigdom, flere velfærdsydelser og flere lønmodtagerrettigheder, 2) udviklingen af et grønnere EU, hvor hensynet til klima og miljø går før hensynet til udveksling af varer, 3) etablere større styring med de store globale markeder, koncerner og udviklingstendenser, sådan at vi kan undgå økonomisk og finansielle kriser i fremtiden. De bedste til at kæmpe disse ting igennem er nu engang et stort stærkt europæisk socialdemokrati med hjertet solidt plantet i velfærdssamfundet.

Parlamentet
Min kritik af EU-parlamentet handler kort og godt om, at jeg gerne så, at parlamentet i EU selv kan fremsætte ny lovgivning, sådan at de repræsentanter, som vi sætter vores kryds ved til det kommende parlamentsvalg faktisk også kan noget så fundamentalt som fremsætte nye lovforslag. I den nuværende model er det alene op til ikke-folkevalgte kommissærer at fremsætte ny lovgivning. Det er efter min mening ikke den oplagte indretning for et demokrati. Jeg har umiddelbart lidt svært ved at se, hvorfor nogen tager sådan på vej over denne kritik. I Danmark har vi netop valgt at indrette os således, at de folkevalgte folketingsmedlemmer naturligvis også er dem, der kan fremsætte nye lovforslag. På den måde kommer der jo noget kortere mellem vælgere og lovgivning.