1, 2, 3, det er en prøve

Stress, partnervold, kræft og trafik slår flere ihjel. Ja, der er formodentlig flere, der er blevet spist af krokodiller i verden lige nu. Alligevel kan jeg ikke lade være med i et svagt øjeblik at være lidt nervøs over alle de mennesker, der skal ånde på mine børn, når jeg sender dem af sted om morgenen. Det er naturligvis svineinfluenza, H1N1 og hvad det ellers er blevet kaldt, jeg taler om.

Presse og medier har været stopfyldte med historier om sygdommen. Hver en dråbe er blevet vredet ud af epidemien. Det er lige før journalisterne har lydt ærgerlige over, at det alligevel ikke ser ud til at udvikle sig til en decideret pandemi.

Hvorfor skaber det sådan en utryghed og er der overhovedet nogen grund til alt postyret i pressen? Det korte svar er irriterende nok, ja! Alarmberedskabet skal være i orden, sådan at vi kan udgå epidemier, der udvikler sig ligeså grimt som den spanske syge, som endte med at udrydde flere end 2. Verdenskrig.

Faktisk har forløbet omkring svineinfluenzaen også givet en idé om, hvor hurtigt en eventuel endnu farligere søsterinfluenza vil brede sig via lufttrafikken til det meste af verden.

I Danmark fandt vi hertil ud af, at de praktiserende læger bogstaveligt talt ikke er klædt på til at tackle et dødeligt influenzaudbrud. De særlige dragter, der gør lægerne i stand til på en og samme tid selv at være beskyttede mod influenzaen og behandle andre for den, er ikke tilgængelig i tilfredsstillende omfang lokalt i Danmark.

På den måde kan svineinfluenzaen forhåbentlig have bragt det positive med sig, at verden er blevet bedre rustet til at bekæmpe eller ligefrem forebygge en pandemi. Omvendt kan man være nervøs for om der kan gå Peter og Ulven i sagerne, netop fordi jeg og mange andre med mig bliver enormt nervøse – og når der så har været falsk alarm et par gange, ja, så holder vi op med at tage os de behørige forholdsregler.