I Danmark lever over 5.500 kvinder som prostituerede. Antallet af prostituerede er fordoblet i løbet af de sidste tyve år, og i dag regnes Danmark for at være hele Nordens horehus, fordi vi i modsætning til Sverige, Finland og Norge ikke har forbud mod at købe sex. I Sverige gennemførte man forbuddet som en del af en pakke imod vold mod kvinder. Her opfattes prostitution som det, det er. Nemlig et resultat af svigt og manglende muligheder. Ikke som noget kvinder er i af egen fri vilje. Det er et resultat af økonomiske, psykiske og sociale problemer. Ikke noget som nogen har drømt om at være, siden de var små. Ikke et almindeligt erhverv. Det er ikke noget, som nogen af os ønsker at finde vores egne døtre i. Så stop nu hykleriet omkring prostitution.
Er vi, der går ind for et forbud sådan nogle sexforskrækkede, bonerte, frelste nogen, der helst ser, at sex kun foregår inden for ægteskabets hellige ramme Nej. Hvis kvinder har lyst til at gå i seng med en 10-15 mænd om dagen. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag, uanset om de er raske og friske eller om de har migræne eller influenza. Be my guest. Fyr den af. Men hvis der er penge imellem, så er det rigtig svært at se, hvad der er skidt og kanel. Det bliver ikke til at slå fast, om der er tale om frivillighed eller om der er tale om nødvendighed. Og grunden til at det er så forbandet afgørende er selvfølgelig, at det smadrer kvinders liv og helbred at dyrke sex af nødvendighed og ikke af lyst. Derfor er det en rigtig, rigtig dårlig idé at lade pengene styre. Det skal lysten der driver værket, også - eller måske i særlig grad - når der er tale om sex.
Den lykkelige luder
Der findes næsten ligeså mange myter om prostitution, som der findes prostituerede. En af de meget sejlivede er historien om den lykkelige luder. Den understøttes af dagbladene, den understøttes af det mindretal, der har det godt i faget, den understøttes af filmens verden, og af de mænd, der går til prostituerede. Javel, det lader til, at der er en gruppe, der trives med at være i prostitution. Men lad os nu lige se lidt på de vilkår, som pigerne arbejder under. Og lad os så snakke om den lykkelige luder igen. Langt størstedelen bliver udsat for vold, når de arbejder som prostituerede. 85% af kvinderne bliver voldtaget på arbejde. Det er de færreste, der kan få et almindeligt liv til at hænge sammen ved siden af arbejdet. De bliver hjemløse, mister deres kærester og mange ender med at få posttraumatisk stress. Vi kan diskutere herfra til juleaften, om kvinderne oprindeligt gik ind i prostitution af egen fri vilje. Men langt de fleste arbejder mennesker fortsætter ikke i et fag med så hårdt et arbejdsmiljø, hvis ikke der er noget helt helt galt. Og det er jo den situation vi skal hjælpe kvinderne ud af igen.
Forestil Jer, at de forhold gjorde sig gældende på en almindelig arbejdsplads, f.eks. på de gamle Carlsberg-bryggerier. Forestil Jer, at halvdelen af medarbejderne var udlændinge, der var tvunget til at være der og ikke får nogen løn for at arbejde der. Og at tre fjerdedele får skader af det på krop og sjæl af arbejdet. Hvad ville der ske med sådan en arbejdsplads? Den ville blive lukket på stedet! Og det er i al stilfærdig blot samme beskyttelse, vi kræver for kvinderne i prostitution.
Menneskehandel
I disse år fokuseres der meget på menneskehandel. Og med god grund 6-800.000 mennesker sælges hvert år over landegrænser, mere end 3 mio., hvis vi tæller dem med som sælges inden for landegrænser. Størstedelen med henblik på at leve som prostituerede under slavelignende vilkår. Vi aner ikke hvilket omfang problemet har i Danmark. De mænd der går til prostituerede aner ikke om det er handlede kvinder de er sammen med. De handlede kvinder udgør uden tvivl den mest makabre og ekstreme form for prostitution, og er i sig selv nok til at hele branchen burde lægges ned.
Derfor er det den nemmeste at forholde sig negativt til. Det er nemt for alle at tage afstand. Men tag ikke fejl. Bare fordi de danske kvinder ikke er handlede, er det altså ikke en dans på roser at leve i prostitution. 9 ud af ti af kvinderne vil gerne ud af det, og have et almindeligt liv. Men de bliver mødt af en mur af fordømmelse, når de fortæller, at de har levet i prostitution. De står overfor et utal af barrierer i det offentlige system, og står som ofte uden alternativ, enten fordi de er fanget af gæld, er afhængige af indtjeningen for at kunne blive boende og beholde den levestandard, som de har vænnet sig til. De sidder i saksen, og de sidder med arrene på sjælen. De kvinder - og alle de handlede kvinder - skal have en ny chance. De skal hjælpes ud af prostitutionen. De skal have frit lejde af det offentlige system med opholdstilladelser og frit lejde til at søge hjælp hos kommunen uden med det samme at blive mødt med anklager om socialt bedrageri og krav om tilbagebetaling af kontanthjælp for den periode, hvor de har været prostituerede. De skal ikke jagtes rundt i manegen og mistænkeliggøres. Det er vores forbandede pligt at hjælpe de her kvinder til at få et ordentligt liv igen.
Forbud, hjælper det?
Hvis vi skal beskytte kvinder mod at blive prostituerede, og dermed med al sandsynlighed ødelægge deres liv. Hvis vi skal beskytte kvinder mod at blive handlet over grænserne. Hvis vi skal beskytte de kvinder, så er det helt afgørende at tage det skridt at købesex forbydes.
Lever jeg lever i den illusion, at et forbud vil afskaffe prostitution. Nej. At det er strafbart at stjæle har jo heller ikke kommet tyveri til livs. Folk forbryder sig mod al lovgivning. Men lovgivningen sætter en standard, og langt, langt de fleste lader sig præge af den standard. Og vi sender som samfund et klokkeklart signal om, hvordan vi mener, at vi med rimelighed kan behandle hinanden.
Nu hvor der ikke er forbud, sætter det også en standard. Det sætter den standard, at det er mere ok at påføre en kvinde risiko for alvorlige skader på liv og sjæl end at stjæle en æske tændstikker i Netto. Det er altså for langt ude. Og på toppen af alt det her er det jo ikke bare sådan, at vi ikke har et forbud. Det er faktisk værre end det. For hertil kommer jo det helt vanvittige - at man som ansat i det offentlige opfordres til at hjælpe handicappede til at blive betjent at prostituerede. Det er jo en decideret blåstempling af et fag, hvor tre ud af fire kommer ud med skade på sjæl og legeme. Man ofre kvinderne for at mænd ikke behøver gøre sig den ulejlighed at bruge højre hånd. Det kan da ikke være statens opgave. Kom nu ind i kampen, Danmark. Tag afstand. Følg nu det svenske og norske eksempel. Forbyd køb af sex.
søndag den 8. marts 2009
Uddrag af min tale 8. marts
Indsendt af Pernille Rosenkrantz-Theil kl. søndag, marts 08, 2009
Etiketter: ligestilling, prostitution