Ligeløn

Uligelønnen mellem mænd og kvinder i Danmark vokser. Faktisk er Danmark det land i Europa, hvor uligelønnen vokser mest. Kun i Finland er det ligeså galt som i Danmark. I langt de fleste andre europæiske lande bliver gabet mellem mænd og kvinders løn faktisk mindre år for år. Men ikke her og ikke i Finland. Uligelønnen vokser faktisk midt imens en række politikere har travlt med i tide og utide at belære indvandrere om, ”at her i landet har vi ligestilling”. Hvor end vi gerne ville have det, så er det altså ikke tilfældet. Der er ikke ligestilling i Danmark. Det er ønsketænkning. Det ville klæde selvsamme politikere kun at feje for egen dør, før de fejer for.. ..andres. I Danmark har vi fortsat store lønforskelle mellem kvinder og mænd, og vi har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Ligelønsloven er godt nok ældre end jeg er, men lovgivningen har ikke kunnet gøre det alene. Og selvom de strejkende i foråret fik givet den en ordentlig en på goddagen, så er det altså nødvendigt, at politikerne kommer på banen og får undersøgt hvorfor det bliver ved med at være så skævt og derefter afsætter en stor pose penge til at rette op på problemet. Det er altså noget overraskende, at ligestillingen ikke er kommet længere. Det her burde jo være løst på nogenlunde samme tidspunkt som lilla bleer og ø-lejr gik af mode.
Pinligt er det at læse i dagspressen, at ligestillingsminister Karen Jespersen end ikke vil udtale sig om uligelønnen. Hun mener, at det er et problem, der hører hjemme i beskæftigelsesministeriet. Hun er ellers en af dem, der galer allermest skingert, når det handler om at belære andre om, hvor fantastisk det går med ligestillingen i Danmark. Men det er åbenbart kun snak.
Hendes manglende vilje til at udtale sig stemmer faktisk også meget ringe overens med hendes egne målsætninger. I kataloget over sine egne indsatsområder som ligestillingsminister skriver hun nemlig, at hun vil ”…nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked” og at ”Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af de største forklarende faktorer på lønforskellene mellem mænd og kvinder.” Hvorfor så ikke bruge denne anledning til at gøre noget seriøst ved sagen? Bare for at nævne en lille bitte ting, som jeg er overbevist om, at regeringen og Karen Jespersen ville få stor opbakning i befolkningen til at gøre, så er det at få nedsat den ligelønskommission, som de strejkende kvindefag i foråret stillede forslag om. Den ville kunne afsløre, hvorfor det går så galt i Danmark og hvad vi kunne gøre ved problemet. Det er da ikke meget at bede en gammel rødstrømpe og hendes foretrukne regering om?

Man har jo altid lov at håbe. Og faktisk så håber jeg, at grunden til, at Karen Jespersen pludselig ikke vil udtale sig om et af sine egne kerneområde, er fordi regeringen barsler med at nedsætte en ligelønskommission, så snart folketinget åbner igen. Og at regeringen har indset, at uligelønnen er så pinlig vigtig at komme af med, at finansministeren bliver nødt til at stille op med sin pengepung. Inden regeringen skingrer videre overfor alle mulige andre, ville det i hvert fald være klædeligt at få orden på vores eget ligelønsproblem.