En chef, der udtaler sig om stress kan vel bedst sammenlignes med tobaksindustrien, der udtaler sig om rygning.
500.000 henvendte sig på ét år til egen læge med stresssymptomer. 30.000 blev indlagt på hospitalet. 1.400 mennesker døde på grund af stress. En gang til: 1.400 mennesker døde på ét år pga. stress. Det er næsten tre gange så mange som der dør i trafikken. Ikke desto mindre var BT i sidste uge ude i det ærinde at så tvivl om, hvorvidt det her med stress overhovedet er reelt. De bragte citater fra en række fremstående erhvervsfolk. Herunder Asger Aamund, der synes.. at ”danskerne er blevet så forkælede, at vi skal have krisehjælp bare vi møder den mindste modgang.”
Jeg kan da godt forstå, at det er forfærdeligt irriterende, at medarbejdere sygemelder sig med stress. Det er dyrt og besværligt at skulle dække sig ind med vikarer. Og stress kan give meget langvarige og uforudsigelige sygdomsforløb med eventuelle tilbagefald. Derfor er det da mest bekvemt for cheferne, hvis der her med stress blot er hysteri og kan løses med et ”tag Jer nu sammen” som Per Michael Jensen, tidligere tv2-direktør affærdiger problemet med. Så let er det desværre ikke. Ligesom tobaksindustrien ikke kommer så langt med blot at bede lungekræftramte om at stramme sig lidt an og lade være med at være pivede.
Ligesom tobaksindustrien har ansvaret for den store overdødelighed blandt rygere, så er det faktisk så møgirriterende for arbejdsgiverne, at det er dem selv, der har ansvaret for stress på deres arbejdspladser. Åbne mobiltelefoner i fritiden, mailene tikkende ind efter arbejdstid og i weekenderne, forventning om mere end 37 timers arbejdsuge, for få ressourcer til at løse opgaverne fagligt forsvarligt, nedskæringer som får tempoet til at være urimeligt højt for hver enkelt medarbejder i hverdagen. Det er blot et par eksempler på, hvorfor folk får stress. Pilen peger i meget høj grad på arbejdsgiverne. Den enkelte medarbejder kan ikke løse de her ting. Men hvis chefen end ikke anerkender, at der er et problem, som tilfældet er med Aamund, så er der godt nok lang vej igen.
I denne forgangne uge er der kommet større og endnu mere uhyggelig årsager til at sammenligne stress og rygning end min til lejligheden opfundne parallel mellem Aamund og tobaksindustrien. Ny forskning viser, at det ikke bare er voksne, der dør af stress. Stress under graviditeten er åbenbart lige så farlig for fosteret som rygning. Nok er gravide kvinder hysteriske, men noget tyder alligevel på, at det ikke er rent hysteri, når der råbes vagt i gevær. Stress er en alvorlig sygdom og den rammer alt, alt for mange danskere med alt, alt for alvorlige konsekvenser for dem selv og for deres nærmeste. Hvis ikke arbejdsgiverne kan se det menneskelige i at påtage sig ansvaret, så skal de blot overveje, hvor mange kolde kontanter, de kan spare på at undgå sygemeldingerne.
torsdag den 29. maj 2008
Stress, bragt i Ekstra Bladet
Indsendt af Pernille Rosenkrantz-Theil kl. torsdag, maj 29, 2008
Etiketter: ekstra bladet, klumme, stress