Tænk engang, en dansker! Mangen en kommentator har vært ved at skjule stoltheden i stemmen ved tanken om, at en dansker skulle få en stor international toppost. Det virker altså noget fladpandet. Det kommer til at lyde som om, at Fogh først og fremmest er dansker, og at alting vil være lysere, hvis blot en dansker får en toppost. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det er en kvalifikation i sig selv at være dansker.
Hvis Anders Fogh Rasmussen opnår det, så får EU en præsident (hvis det altså er her han ender), der kan en masse ting, som jeg så absolut ikke er stolt af, og faktisk helst vil være fri for at Danmark bliver kendt for.
Oplagt er det jo at se lidt på hans udenrigspolitik. Her har han opført sig som en lettere imponeret skoledreng, der har.. fået lov til at være med blandt de store drenge. Han har trukket os ind i en angrebskrig, som har kostet hundredetusinder civile uskyldige menneskeliv. Og han løj oven i købet om, hvad der var årsagen til krigen. Vi fik at vide, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Forsvarets efterrretningstjeneste havde ellers gjort Fogh opmærksom på, at det var højst usandsynligt, at der fandtes den slags våben i Irak. Men Fogh havde brug for en undskyldning for at følge sin gode texanske ven, så skidt da pyt med, hvad efterretningstjenesten har af irriterende viden og vurderinger.
På udlændingepolitikken præsterer han at være forlovet med Pia Kjærsgaard med alt hvad der til hører af fremmedfjendsk politik. Han har på under et årti skabt et af verdens mest lukkede og selvfede samfund. Vist ikke ligefrem den måde man løser fremtidens globale problemer. Vi må ikke længere gifte os med hvem vi vil – i hvert fald ikke hvis vi gerne vil blive boende i Danmark. Han har dermed skabt en større flugt over Øresund, fordi en del danskere vælger deres hjertes udkårne alligevel. 9 år skal man bo i Danmark, før man kan få lov til at få fulde rettigheder som statsborger. Og i den første og allermest sårbare periode for flygtninge, byder vi vores gæste de mest skrabede rester fra de riges bord. Nej, rødgrød med fløde er ikke hverdagskost i Danmark, hvis man ikke er født og opvokset her.
På socialpolitikken er han vel mest kendt for at underminere og ødelægge den skandinaviske velfærdsmodel. Han har indført et benhårdt skattestop, der forgylder de største villaer og mest luksuriøse biler, og han har bidraget med et udgiftsloft, der har skabt så stor utilfredshed blandt de ansatte og folk der bruger de offentlige ydelser, at de skriger på anerkendelse, penge og flere hænder. Vi har vænnet os til at skulle have sundhedsforsikringer for at kompensere for et mangelfuld offentligt sundhedsvæsen, og stadigt flere flygter fra folkeskolerne, fordi kommunerne ikke må bruge de penge, der skal til for at skabe en ordentlig uddannelse.
Hmmmm. Er det ham, der skal integrere et relativt fattigt østeuropa med resten af os? Er det ham, der skal få EU til at danne modvægt til USA? Er det ham, der skal tackle verdens flygtninge, som søger ly fra vold og krig i Europas fredelige lommer? Er det noget at være stolt af, hvis det virkelig blev denne dansker? Ikke i min bog.
fredag den 16. maj 2008
Jeg er ikke stolt, bragt i Ekstra Bladet
Indsendt af Pernille Rosenkrantz-Theil kl. fredag, maj 16, 2008
Etiketter: Anders Fogh, klumme