Bøsse-fobi, bragt i EB

”Jeg ville aldrig acceptere at have en homoseksuel spiller på mit hold. Selv i dag ville jeg ikke købe en homoseksuel. Hvis jeg fejlagtigt skulle komme til at købe en, ville han blive den første, der blev solgt igen.” Og fortsættelsen lyder: ”Jeg har ingen bøsse-venner. Jeg foretrækker andre mennesker.”
Det er et par af den seneste tids udtalelser fra Luciano Moggi, som er tidligere generalsekretær for Juventus. Ligeså forarget man kan blive over udtalelserne fra den bedagede italiener, ligeså grundigt bør man kigge på fodboldheltene i hele Europa. Jeg kan ikke nævne bare én, der er åbent bøsse. Det tætteste vi kommer på en bøsse, er den.. (såkaldt metroseksuelle David Beckham, der da også utallige gange er blevet latterliggjort af det engelske publikum for ikke at være en rigtig mand. Lettelsen var derfor stor i engelske fodboldkredse, da den nye helt Wayne Rooney trådte ind på banen rødhåret, fregnet, bredkæbet og så absolut mere til pints og kvinder end til brasilian wax og hårplejeprodukter.
På den hjemlige scene gik rygterne, at den tidligere landsholdspiller Mikkel Beck var bøsse. Faktisk var rygterne så vedholdende og åbenbart generende, at han følte sig nødsaget til at afholde et pressemøde, der blevet citeret på forsiden af formiddagsaviserne, som ”Jeg er ikke bøsse”. Øh, okay, og hvad så, hvis han var?
Den attitude skal ikke være meget udbredt for, at enhver homoseksuel har fundet noget bedre at bruge sit liv på end fodbold, inden han når at blive gammel nok til at blive professionel. Moggi forklarer sig med, at ”det er et specielt miljø indenfor fodbold, hvor man jo også render nøgne rundt i omklædningsrummet.” Undskyld, men hvad er det Moggi forestiller sig, at der ville ske ved det? Nogenlunde samme underfundige argument imod bøsser, hørte jeg brugt mod en gymnasiekammerat, der sprang ud som bøsse inden en studietur. Herefter ville en par af de andre drenge ikke sove på værelse med ham. Hvad er det de tror? At han ville være interesseret i at komme i bukserne på dem? På én gang? De har godt nok høje tanker om sig selv – og i øvrigt en dejlig farverig fantasi.
Det værste er, at denne totale holdningsmæssige solformørkelse ikke slutter med hverken fodboldens verden eller med gymnasieverdenen. I London er den konservative overklassedreng Boris Johnson blevet valgt som borgmester. Han har udtalt: ”Hvis homoseksuelle ægteskaber skulle være OK, så kan jeg ikke se, hvorfor det principielt set skulle være forkert at vie tre mænd ligeså vel som to mænd, eller tre mænd og en hund.” Hvordan i alverden kan sådan en mand blive valgt som borgmester?!
Vi er for længst gået bort fra tvangsægteskaber og holdt op med at blande os i, hvor mange gange folk bliver gift og skilt. De fleste af nyder sådan set den frihed til at vælge vores partnere selv, og kan vel knapt finde på noget værre end at skulle være udstødt af omgivelserne på grund af den vi elsker eller den vi elsker med. Hvad om vi alle sammen lige spændte hjelmen og fik givet lidt plads til, at alle kan nyde den helt fundamentale frihed – også de mænd, der er til både mænd og fodbold.