Bo bedre! Bragt i Ekstra Bladet

En del danskere vælter sig fladskærmene og store biler, dyre ferier og indretningskonsulenter. En del bor i modsætning hertil på 10-15 m2. Det er hverken hunde, ræve eller kaniner jeg snakker om. Det er ældre og handicappede danskere, der bor på så lidt plads. Absurd nok har mange af lige netop de ældre medborgere, der bor så elendigt, kæmpet de kampe, der har skabt vores samfund. Vi takker dem altså med at tvinge dem om at pakke et helt liv sammen på 10-15 m2. Det er da ikke værdigt! Vi lever altså ikke på Pelle Erobrerens tid.
Nogle mennesker siger, at socialdemokraterne har sejret sig selv ihjel. At der ikke er mere at kæmpe for. Her har vi det da meget godt alle sammen. Ind imellem er det lige før jeg tror på den sandhed. At den er blevet gentaget nok gange. Og det er da også rigtigt, at sammenlignet med krigshærgede, tørkeramte, afrikanske stater, så har vi vel egentlig ikke så meget at brokke os over. Men der er vel heller ingen selvstændig grund til at sammenligne sig med afrikanske samfund?
Lad os vende blikket indad et øjeblik. Eller faktisk udad mod havnene i Danmark. Jeg har hørt en lille fugl synge om, at en del spekulanter ligger inde med ikke så få luksuslejligheder på havnefronterne i de danske havnebyer, som de ikke kan komme af med. Lejligheder som de havde håbet på at tjene tykt på.
Når nu boligerne alligevel bare står tomme hen, hvorfor så ikke løse et par andre politiske problemer? Disse superlækre lejligheder kunne vel passende blive til pleje- og ældreboliger til den generation, der har knoklet et helt liv. Og til de handicappede, der i dag er henvist til at leve et helt liv i alt for små omgivelser. De har da fortjent en belønning, i stedet for det de fleste af os ville opfatte som en straf. Og hvis broderparten af befolkningen får skattelettelser, store biler og fladskærme, så er det vel meget tilsvarende, at ældre får sig en ordentlig udsigt og lidt lys og luft omkring sig i de sidste år. I første omganghavde det naturligvis været nemmere, hvis netop disse byens bedste m2, var blevet bestemt til at bygge boliger til mennesker med normale indkomster. Men så kloge var et uhyggeligt stort antal af landets lokalpolitikere ikke. De ville hellere have prestigeprojekter på havnen til borgere med høje indkomster, end gode almindelige boliger til mennesker mere generelt. Det er da ikke en særlig rar boligpolitik, der skaber hele område, hvor kun folk med meget høje indkomster har råd til at bo. Underlig logik, hvis man spørger mig. Men det gjorde man ikke og nu er projekterne så gennemført, og der er ingen til at bo i lejlighederne. Nogen har ikke råd og dem der har, har åbenbart ikke lyst. Mon ikke de ældre, der bor på så lidt plads kunne tænke sig at rykke til et par værelser med udsigt?
Og faktisk mener jeg, at der i kølvandet på at flytte de ældre til ordentlige omgivelser, udkrystaliserer sig en pointe, som jeg mener bør bære hele venstrefløjen ind i det nye årtusinde. Det er rigtigt, at vi ikke længere behøver kæmpe for at få råd til flæsk om søndagen. Men vi skal da kæmpe for, at den offentlige sektor matcher det niveau vi i øvrigt lever på. Giv dog de ældre og handicappede nogle tidssvarende boliger. Mindst to værelser, et ordentligt køkken og et godt badeværelse. Lys og luft. Pertentlig rengøring og pleje udført af personale, der har tid til kaffe og et stykke brød. 10-15 m2!? Hmprf. Må jeg være fri!