Grundlovstale

Der er god grund til at fejre demokratiet og retsstaten. Der er god grund til at fejre grundlovsdag. Grundlovsdag skal vi først og fremmest fejre at vi fik indfør demokrati i Danmark for mere end 160 år siden. Og vi skal være stolte af, at vi fik demokrati uden at skulle igennem en ødelæggende revolution med tab af menneskeliv. Vi skal sætte pris på vores forhandlingskultur.
Ser man sig omkring i verden, så kæmpes der en kamp med livet som indsats for at opnå rettigheder, som er så naturlige for os, at vi næsten ikke ænser dem. Men når det er sagt, så er der også god grund til at holde grundloven ajour, forbedre den, opdatere den, folkeliggøre den.

Ude i verden
Ser man på Amnesty Internationals arbejde lige nu, så står det ikke godt til med retssikkerheden rundt omkring i verden. I Libyen sidder folk på dødsgangen, hvor hovedparten er udlændinge og har end ikke haft adgang til tolkebistand i forbindelse med den rettergang, der kommer til at koste dem livet.
I Iran er 5 politiske fanger og systemkritikere blevet henrettet til skræk og advarsel for andre systemkritikere.
I Rusland er en mand blevet bortført og dræbt i politiets varetægt.
Og nogle af verdens tungeste konflikter vidner også om et totalt fravær af demokratiske grundlove, som inkluderer alle sine medborgere. Her tænker jeg f.eks. på Palæstinenserne i Gaza nægtes deres egen stat, men anerkendes omvendt ikke som borgere med dertil hørende rettigheder i Israel. Og på Nordkorea, hvor de stadig går strækmarch i en uhyggelig hyldest til et system, som truer verdensfreden.

Der er masser eksempler på kampe for basale rettigheder som retssikkerhed, fair rettergang, stemmeret, forsamlingsfrihed, pressefrihed, og alt for mange steder har diktatorer stjålet magten fra befolkningen. Der er god grund til at være glade for det vi har opnået og fejre det demokrati vi har.
Men historierne fra det store udland vidner også om, hvorfor det er så afgørende, at vi udvikler vores demokrati, at vi fasttømrer det, at vi vitaliserer det.

Fundamentet for fællesskabet
Love kan nemt forandres, men grundloven står mere fast. Her kan et folketingsflertal ikke bare forandre på tingene, selvom de har de 90 mandater, der udgør et flertal på Christiansborg. Heri findes rettigheder som rækker ud over den daglige dagsorden i medierne, enkeltsagerne, den umiddelbare folkelige opinion. Heri findes rettigheder som afspejler det, som vi mener, skal være selve fundamentet for det fællesskab, vi har med hinanden.

Det der så bare er problemet med vores danske grundlov er, at en meget stor del af det som vi i dag opfatter som fundamentet for vores samfund slet ikke står i grundloven. Så når vi i dag hylder demokratiet og retsstaten, så er der altså også god grund til at bruge dagen på at pege på de steder, hvor grundloven har sine fejl og mangler. Et demokrati skal følge med sin egen udvikling. Det er uhensigtsmæssigt, hvis grundloven bevæger sig for langt fra virkeligheden, for så er den ikke anvendelig i de situationer, hvor vi har behov for dens beskyttelse.
Og på nogle punkter kan man altså godt mærke, at det er mere end et halvt århundrede siden, at vi har fortaget seriøse forandringer af grundloven.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er langt mere vidtgående end grundloven i forhold til at beskytte rettigheder. Den slår f.eks. fast, at mennesker ikke må diskrimineres på baggrund af deres køn, seksualitet, nationalitet, sprog, religion og så videre. En bestemmelse, der efter min mening ikke ville gøre så meget at få ind som en meget central del af danskernes selvopfattelse.

Og når vi er ved danskernes selvopfattelse, så er der et forhold som jeg mener, at der er ekstraordinær god grund til at forbedre, og det er forholdet mellem kirke og stat.

Ikke alle er kristne”I danmark er vi kristne!”
Har vi hørt dansk folkeparti hævde år efter år. Mange er begyndt at tro på det. Men sådan er det ikke. Jeg er ikke kristen, mine børn er det ikke, mine forældre er det ikke. Hver fjerde indbygger i min kommune er det ikke. Vi danskere er altså ikke kristne. Nogle danskere er kristne. Mange danskere er kristne. Men VI som danskere er det ikke. Og skal man tage religionsfriheden seriøst, og vores egen kritik af Israel og Iran for at blande kirke og stat sammen, så er det på tide, at vi får ændret grundloven herhjemme så den sammenblanding ikke foregår. I Israel har man oprettet en jødisk stat. I Iran en muslimsk, i begge lande lider mindretallene under det. Vi leverer med mellemrum skarp og berettiget kritik af de to lande. Måske var det på tide at feje foran egen dør.

I fremtiden skal man efter min mening:
- Kunne registrere sine børn på kommunekontoret i stedet for i kirken
- Skolen skal blandes uden om konfirmationsforberedelsen.
- Begraves med bistand fra en embedsmand som forestår et ritual omkring begravelsen

Jeg tror på, at det er med til at skabe meget splittelse i vores samfund, at staten sådan blåstempler en bestemt gruppe og gør andre til noget mere perifert. Jeg tror faktisk, at det betyder meget symbolsk for os som samfund Jeg tror, at det er med til at kristne føler sig mere som rigtige danskere end muslimer. Jeg tror altså, at det har en praktisk betydning for mennesker i dag og derfor skal vi naturligvis få rettet op på det. Alle mennesker i Danmark skal føle sig omfavnet og inkluderet af grundloven og grundloven skal være et instrument, som vi kan bruge til at kritisere lande som Israel og Iran – lande der ekskluderer deres mindretal, og som bruger gud som undskyldning for at undertrykke mennesker, der tillader sig at have et andet religiøst tilhørsforhold. Vi skal ændre kristendomsundervisningen i folkeskolen til religionsundervisning, og tage udgangspunkt i den mangfoldighed vi har i vores samfund, i stedet for at basere os på et historisk og forældet forhold mellem religion og stat.
Vi skal altså se at få bragt vores grundlov up to date. I de første mange år af grundlovens levetid blev den løbende ændret. Nu er det ved at være mange år siden at der er sket større ændringer. Vi skal blive ved med at kunne fejre grundlovsdag med stolthed over det samfund vi har skabt og som vi hver eneste dag fortsat skaber. Jeg håber, at vi om ikke så forfærdeligt mange år kan stå til et grundlovsarrangement a la det her i dag, og fejre at vi har fået gennemført og vedtaget verdens mest demokratiske grundlov. På med vanten tak for ordet.