Til en bugnende bankbog

”Nu kommer skattelettelserne endelig. Det har jeg glædet mig til længe”. Sådan indleder skatteministeren sit indlæg i avisen i går. Det kan jeg da sådan set godt forstå, at han har glædet sig til. Han kan også lune sig ved at få flere tusinde kroner mere udbetalt om måneden. Til gengæld får landets arbejdsløse og pensionister meget lidt ud af reformen. Faktisk begrænser det sig til få hundrede kroner om måneden.
Skattereformen er skæv og den bidrager til at øge uligheden i vores samfund. Vi har lige overstået en jul, der for en stor del af danskernes vedkommende lignende alle andre juleaftener med masser af gaver til ungerne og lækker mad i rigelige mængder. Samtidig var der 6.500 familier, der slet ikke havde råd til at holde jul, og måtte søge velgørende foreninger om hjælp. Set i det lys, forstår jeg faktisk ikke rigtig ministerens glæde over skattereformen.
Skattelettelserne er også det helt forkerte redskab, hvis formålet er at skaffe flere jobs til Danmark. Her ville fokuserede offentlige investeringer være langt mere effektive. En del af regeringens skattelettelser havner nemlig på folks opsparingskonti og skaber dermed ingen jobs. Og en del af skattelettelserne havner i udlandet, fordi folk køber importvarer eller rejser for pengene. Udbyttet i danske jobs er altså til at overse. Med fokuserede offentlige investeringer kan vi effektivt sørge for, at hver eneste krone ryger det rigtige sted hen og skaber de arbejdspladser, som vi har behov for. Pengene skal investeres i renovering af sygehuse og skoler, og til en tiltrængt renovering af vores meget nedslidte kloaksystem. På den måde kan vi skaffe jobs indenfor de fag, hvor der i dag er stor arbejdsløshed, samtidig med vi kan få løst væsentlige samfundsopgaver. Den slags reformer glæder jeg mig til – og sådan er forskellene i dansk politik blev så knivskarpe efter finanskrisen.