Jeg er rigtig trist over lukningen af Lindø-værftet og føler med de mange, der bliver berørt. Selvom vi har vidst længe, at det bar i den forkerte retning og at finanskrisen ikke har gjort det lettere, så er det alligevel noget af et chok, at værftet sådan går hen og lukker helt.
Det er en hård tid for medarbejderne og deres familier. Der er stor usikkerhed forbundet med de næste dage, uger og måneder. Hvornår har man sin sidste arbejdsdag? Er der andre jobs i området at få? Kan man leve af dagpengene? Skal man i gang med noget efteruddannelse? Skal man til at rykke familien op med rode for at finde noget i en anden egn af Danmark? Hvilke vilkår får man i forbindelse med fyringen? Der er mange beslutninger, der skal tages, og der er brug for, at familie og venner rykker sammen om dem, der bliver ramt af arbejdsløshed.
Når så store arbejdspladser lukker forandrer det et område og dets historie for altid. Der har været familier, der har arbejdet på Lindø i flere generationer, og som havde set frem til at også næste generation skulle træde i familiens fodspor. Rederierne har været en stolt del af Danmark, og det har da også været med stolthed i stemmen, når en smed eller arbejdsmand har fortalt, at han arbejdede på Lindø.
Når så store arbejdspladser lukker breder det sig som ringe i vandet. Indtægterne i Brugsen og Netto bliver mindre, fordi den samlede befolkning i hele området har færre penge mellem hænderne, så også her må man holde for. Og det rammer så igen fødevarer- og dagligvareproduktionen, som leverer til Brugsen og Netto – og sådan fortsætter det. Det er en ond cirkel, der sættes i gang. Man skal altså ikke tage fejl af, at hvis der skal skabes positiv udvikling efter lukningen af værftet, så kræver det mere, end hvad vi enkeltvis kan stille op. Det kræver, at samfundet i fællesskab gør noget. Hvis enhver er sin egen lykkes smed, så går området i stå. Vi skal stå sammen om at få skabt arbejdspladser til de mange, der nu bliver ledige. Vi skal stå sammen om at skabe et nyt erhvervsliv efter værftet. Vi skal med offentlige investeringer få trukket hele området i gang igen. Med lidt rettidig omhu kan vi undgå at ringene i vandet bliver alt for omfattende.
tirsdag den 11. august 2009
En trist tid for Fyn
Indsendt af Pernille Rosenkrantz-Theil kl. tirsdag, august 11, 2009
Etiketter: arbejdsløshed