Behov for en ny grundlov

Afstemningen om tronfølgen endte som noget af en gyser – mod al forventning. Nogen syntes, at de kunne vise deres modstand mod kongehuset, andre var vrede over, at der ikke kom en større grundlovsændring, andre igen synes det var lige frisk nok at blive hevet til stemmeurnerne om noget, der først bliver aktuelt om 80 år. Selv stemte jeg ja, fordi jeg synes det er et dårligt signal at stemme imod ligestilling, uanset hvor hypotetisk og langt ude i fremtiden det end er. Men det var da fristende at undlade eller stemme nej, for det var i sandhed en noget tam afslutning på en ellers spændende og nødvendig debat om grundloven.
For forslaget var jo som bekendt afslutningen på en længere proces, og derfor var der sådan set god grund til at være skuffet over, at der ikke kom en større revision. Efter min mening var forslaget et udtryk for en form for laveste fællesnævner-demokrati, som mangler saft, kraft og mod til at tage de øretæver, der kommer forbi, når man sætter en samfundsdagorden og bringer os videre.

I 1999 havde den danske grundlov som bekendt 150 års jubilæum, og i den forbindelse satte den daværende regering en stor samfundsdebat i gang, om hvilke ændringer danskerne gerne ville have af grundloven. Et væld af idéer og forslag om store og små forandringer blev født og forædlet i processen. I Socialdemokratiet mundede debatten ud i et forslag i år 2003 om en forfatningskommission. Et forslag, der desværre blev stemt ned af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I stedet ville de nøjes med at stemme om den lille ubetydelige bid, som vi var til afstemning om i går.

Det socialdemokratiske grundlovsforslag handler om at få grundloven til at stemmer overens med nutiden. Således skal grundloven tage udgangspunkt i folkestyret, i stedet for at tage sit udgangspunkt i kongehuset sådan som den gør i dag. Vi kan være mere eller mindre royale – jeg selv hælder nok mest til mindre - men de fleste af os danskere er enige om, at kongehuset alene spiller en symbolsk rolle, og er stolte over, at kongehuset netop ikke har indflydelse på vores politiske liv i Danmark i modsætning til andre steder i verden. Derfor er der også god grund til at ændre grundloven, sådan at den beskriver folkestyret med udgangspunkt i forholdet mellem befolkningen, partierne, folketinget, regeringen og domstolene – altså den reelle politiske virkelighed. I dag er partierne f.eks. ikke nævnt med et eneste ord, hvilket siger en hel del om, hvor utidssvarende den er.

Ud over at tage udgangspunkt i Folkestyret er nogle af de vigtigste forandringer efter min mening, at grundloven skal beskytte grundliggende velfærdsrettigheder såsom adgang til en bolig, og adgang til gratis sygehuse og uddannelse. Og som noget helt nyt bør den gøre klart, at intet hensyn til privat ejendom kan stå over tankens og forskningens frihed. Den skal slå fast, at hensynet til mennesker liv og velfærd er væsentligere end private selskabers interesser i at tjene penge på f.eks. medicin, fødevarer og alverdens nyttige og unyttige produkter. Idéer skal kunne udvikles frit og uden begrænsning fra patenter og monopoler. Se, det ville bringe grundloven og dermed samfundsskellet på omgangshøjde med udviklingen på internettet, hvor viden deles og udvikles i øjenhøjde.
Hertil kommer, at hensynet til ejendomsretten ikke kan stå over miljøhensyn og hensynet til naturbeskyttelse. Vi skal selvfølgelig grundlovsfastsætte, at vi ikke må save den gren over, som både vi og fremtidige generationer sidder på. Sidst men ikke mindst skal grundloven være lettere at forandre, således at selve proceduren for forandring ikke står i vejen for at grundloven løbende opdateres.

Sådan en grundlov, ville tage udgangspunkt i dig og mig, og vores fælles samfundsinteresser. Det ville sikkert også blive en gyser, om den kunne vedtages – men denne gang ikke fordi folk var sure over, at indholdet var for tyndt, nej, nok snarere fordi et sådant forslag til forandring ville få folk op af stolene i sund uenighed og samfundsdebat, hvor vi i sidste ende måtte dele os efter anskuelser, sådan som et sandt demokrati foreskriver. Demokrati går nemlig ikke ud på den slags laveste fællesnævner-styring, som regeringen lagde op til med deres tynde kop te af et forslag. Demokrati går ud på at lade meninger brydes, for det er jo sådan vi lærer af hinanden og udvikler os som samfund.