onsdag den 5. november 2008

Valget i USA giver håb

Håb. Det er meget præcist den følelse, som Obama fylder mig med. Håb for at fremtiden ikke bygges på frygt, krig og terror. Håb for, at de politiske vinde vil vende. At den finansielle krise og dertil hørende økonomisk krise, som har ramt mange amerikanske familier som en hammer, ikke kommer til at medføre mere frygt, mere religiøs fanatisme, mere enhver er sin egen lykkes smed, men i stedet medfører, at folk rykker tættere sammen og styrker fællesskabet.
Det er slut med ”dem der ikke er med os, er imod os”, og tid til at samle verden. Og hvor Bush stod overfor et Europa, et Afrika og et Latinamerika, der som udgangspunkt var imod ham, så står Obama overfor en støtte og opbakning fra selvsamme verdensdele. Således er der håb for at verden bliver bedre til dialog og fredelige løsninger, og for at verden kan finde fælles løsninger på verdens fælles problemer.
De nye toner i amerikansk politik kan heller ikke undgå at smitte af på den europæiske dagsorden, og man tør så småt håbe på, at hele Bushs regime falder med ham – herunder Bushs bedste ven, Anders Fogh Rasmussen. I hvert fald rykker Europa og USA tættere samme alene af den årsag, at de europæiske lande lettere kan finde fælles fodslag omkring en demokratisk kandidat end omkring en republikansk.
Tillykke til det amerikanske folk med deres nye præsident, og tillykke til resten af verden med håbet for en anden politisk dagsorden.