Velkommen hjem fra Sverige!

Forestil dig lige et øjeblik, at staten sendte dig et brev om, at du enten må fyre kæresten eller flytte fra Danmark. Ville du finde dig i det? Skulle Bendt Bendtsen, Anders Fogh og Pia Kjærsgaard have lov til at stå som fundamentalistiske forældre og gøre sig kloge på, hvem du må gifte dig med og hvem du ikke må? Og ikke nok med, at de tillader sig at komme med deres holdninger. De har faktisk magt til at tvinge dig til at vælge mellem hende/ham du er forelsket i og den hverdag du kender. Dit job, din familie, din lejlighed. Du kan ikke både få din kæreste og de andre ting. Enten ægtefællen eller landet. Skræmmende tanke ikke. Gad godt vide, hvilken tudse.. ..Pia Kjærsgaard ville give mig lov til at gifte mig med. Puha. Selvom jeg er elendig til svensk og allerhelst vil bo med min familie inden for gåafstand, så ville jeg nok foretrække Malmø og ham jeg selv har fundet og er forelsket i.
Sådan har mange før mig tænkt. De har følt, at det var deres ret selv at bestemme, hvem de gerne vil dele seng med. Uheldigvis for dem har Pia, Anders og Bendt været uenige. Det er der naturligvis opstået hjerteskærende historier ud af – som der altid gør, når man begrænser voksnes frihed til selv at bestemme over deres liv. Bedsteforældre, der havde håbet på en alderdom med hele flokken af børnebørn omkring sig, og nu må slå sig til tåls med hinandens gode selskab, fordi barn, svigerbarn og børnebørn har været tvunget til at flytte til Sverige. Ægteskaber, der opløses fordi presset med nyt land for begge parter, nyt job, nye omgivelser blev for meget. Det blev bare for svært at finde nye venner og finde sig til rette uden noget af det man altid har kendt. Forældre, der har skullet vælge imellem deres ægtefælle eller at bo tæt på børn af tidligere ægteskab. Døtre og sønner, der har skullet vælge mellem at kunne være sammen med deres syge far i hans sidste leveår eller flytte til udlandet for at kunne få lov af ovennævnte politikere til at være sammen med deres ægtefælle. Umulige, urimelige og frygtelige valg. Alt sammen valg som jeg har stiftet bekendtskab med at folk har måttet træffe, fordi de havde forelsket sig i en udlænding. Hvilken forbrydelse. Alt sammen fordi Pia Kjærsgaard som en fundamentalistisk muslimsk far ønsker at blande sig i, hvem vi må gifte os med. Og fordi Anders Fogh har glemt at liberal betyder frihed og Bendt Bendtsen sin anstændighed, fordi han er så glad ved at være blevet minister.
På grund af al den ulykke omkring noget der eller burde være så lykkeligt, nemlig forelskelse og ønsket om at dele livet med hinanden. Derfor tænkte jeg: Yes!, da jeg en morgen kørte på vej til arbejde med P1 i ørene. Nogen havde fundet en EU-regel, som gjorde det muligt for mange af dem, der lever i landflygtighed at komme tilbage til Danmark. Fantastisk. Nu kan de bo tæt på familie og venner, og få en normal hverdag igen. Gåsehud og glædesråb. Men nej, inden dagen var omme havde Messerschmidt og Kjærsgaard gjort klart at helvede ville blive hedt, hvis ikke Danmark kunne få særregler på dette område. For ikke på vilkår om de vil være med til, at folk sådan går rundt og forelsker sig. Det er alvor det her. For Pia vil bestemme, og det giver Anders hende lov til.