Med stor forargelse har jeg fulgt med i det skandaløst elendige amerikanske sundhedsvæsens sortering i patienter alt efter om de har forsikring eller ej – og alt efter hvor god en forsikring de har. Ærligt talt har jeg aldrig hørt nogen beskrive nogen former for fordele ved den slags sundhedssystem. Alligevel bevæger vi os i Danmark i den retning. Private sygeforsikringer er eksploderet i de senere år, og de private hospitaler og klinikker har virkelig fået vind i sejlene. Jeg forstår godt, hvorfor man vælger det private. De offentlige sygehuse lægger ikke ligefrem op til et langt kærlighedsforhold, hvis man har et alternativ. Så drivkraften er åbenlys. Derfor.. synes jeg heller ikke, at vi hver især skal droppe vores sundhedsforsikringer, for man skal da være tosset , hvis man ikke vil have den bedst tænkelige behandling, når man bliver syg. Men jeg vil tillade mig at klandre politikerne for at have forsømt sundhedssektoren så meget, at folk vender ryggen til den.
Nu vil de konservative så alligevel have endnu mere amerikanske tilstande. De vil have, at vi skal til at have penge op af lommen for at gå til lægen. Deres mål er at få penge nok til en skattelettelse og samtidig undgå, at vi bruger flere penge på det offentlige. Jeg er altså ved at være godt træt af skattelettelser. De eneste der har brug for skattelettelser er pensionister og andre med meget få penge – og absurd nok plejer det at være dem, der intet får ud af politikernes gavebod. For alle os andre ville jeg ønske, at jeg kunne veksle skattelettelserne til bedre folkeskole og mere ældreomsorg. Vi har som samfund meget mere brug for at foretage investeringer her end at forgylde alle os, der allerede har rigeligt.
Nogen siger, ”at en enkelt 100-lap kan alle da betale”, så brugerbetalingen vil ikke holde nogen udenfor. Tænk, det forstår jeg ikke?! Vil det ikke være sådan i den slags system, at dem der er meget syge, skal betale mange hundredelapper, fordi de skal mange gange til lægen? Og sidst jeg tjekkede statistikken, var arbejdsløse og pensionister mere syge end andre. Mig bekendt er ældre eller arbejdsløse ikke blandt dem, der har flest hundredelapper i Danmark. Så mon ikke der kommer til at være en enkelt eller to der vælger lægebesøget fra?
Hertil kommer lige en lille mikroskopisk ting til. For hvis jeg kender politikerne ret, så vil hundrede kroner blive til tohundrede, hvis der så om et par år skal laves skattelettelser igen. Og så er vi faktisk ved at være tilbage ved det med forsikringerne. For så skal der altså rigtig mange penge op af lommen, og det betyder selvfølgelig, at folk - meget klogt - begynder at forsikre sig ud af problemet. Netop forsikringssystemet sorterer helt vildt i folk. Dem der har en arbejdsgiver, har nem adgang til sundhedsforsikring. Men gamle, studerende, førtidspensionister og andre har ikke let ved at få fingrene i en sygeforsikring, og det er jo også netop her, at en lægeregning vil give allerstørst problemer.
Kan jeg gøre det mere klart? Det giver den største tryghed for alle dødelige, at have et gratis sundhedsvæsen for os alle sammen. De rigeste kan selvfølgelig være ligeglade. Sikker også derfor, at de eneste, der er positive overfor den konservative idé er de konservative selv og så selvfølgelig de radikale.
lørdag den 26. april 2008
Lige adgang til sundhed, bragt i EB d. 25. april 2008
Indsendt af Pernille Rosenkrantz-Theil kl. lørdag, april 26, 2008
Etiketter: ekstra bladet, forsikringer, skat, sygehuse