torsdag den 24. april 2008

Lad strejken fortsætte..

I går skulle jeg have været til behandling på Hvidovre Hospital. Men som tusinder af andre er den desværre blevet aflyst og de kan ikke tilbyde mig at få en erstatningsundersøgelse. Det er jeg naturligvis rigtig ked af. Får det mig til at synes, at regeringen skal gribe ind i strejken? Nej! Og jeg vil opfordre alle til at bakke de strejkende op over hele linien.
Når jeg ikke synes regeringen skal gribe ind, så skyldes det, at de strejkende får skandaløst lidt i løn taget deres store ansvar i betragtning. Og ikke nok med det, de presses samtidigt skandaløst meget i dagligdagen. Det kan de ikke være tjent med. Og det kan alle vi andre faktisk heller ikke. Af flere årsager. For det første har de generelt alt for lidt tid til at lave deres arbejde ordentligt. Det betyder, at pædagogen for ofte må lade et barn græde for længe eller lade en konflikt mellem.. ungerne være uløst. Jeg kan umuligt være den eneste, der ville være mere tryg ved at aflevere mit barn i institutionen, hvis jeg ved at der er tid nok. For det andet fordi netop den dårlige løn og det store pres som netop de strejkende faggrupper arbejder under, skræmmer unge væk fra de uddannelser, der leder frem til disse jobs. Det giver os altså et alvorligt problem i fremtiden. For det tredje risikerer vi at nedslide en stor del af arbejdsstyrken. Det er forfærdeligt for dem, der er tvunget til at leve med at være slidt ned, og samtidig et kæmpe økonomisk problem for vores samfund. Allerede nu er mere end 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder parkeret uden for arbejdsmarkedet. Alt for mange af dem på grund af nedslidning. Det er et mønster vi må få ændret på NU!
Og så er der noget, som er gået helt galt i vores måde at prioritere på. Her i landet har vi af uransaglige årsager valgt, at dem der straffes hårdest ikke er voldsmændene og voldtægtsforbryderne, men dem, der begår økonomisk kriminalitet. Således kan man slippe med et par måneder i fængsel for at banke en person ned, men svindler man økonomisk, så falder hammeren. Den logik har jeg aldrig forstået. Men samme underlige logik gør sig gældende i forhold til lønninger de forskellige brancher imellem. Dem, der håndterer vores lån og investeringer i bankerne får væsentlig mere i løn end dem, der håndterer vores børn, liv og velbefindende. Det er da en særegen måde at indrette sig på. Hvis jeg var ansat i den offentlige sektor, så ville jeg føle mig noget tilsidesat af den logik.
Lad os nu få en offentlig sektor, der svarer bare nogenlunde til den luksus, der i øvrigt er i vores samfund. Lad nu være med hele tiden at presse de sidste kræfter ud af folk. De offentlige ansatte taber og alle vi andre taber, når vilkårene er dårlige i de offentlige stillinger. Derfor håber jeg, at de strejkende strejker og strejker og strejker – og jeg håber, at regeringen holder sig langt væk fra at gribe ind. Jeg håber, at alle udviser stor tålmodighed overfor de strejkende, og at alle husker at give de strejkende et skulderklap for at gøre os alle sammen en tjeneste. Slutningen på historien må meget gerne være et kæmpe lønhop og bedre arbejdsforhold – og dermed en bedre nutid og fremtid for velfærden.