Søvngal!

Den form for højrepopulistisk retorik er altså endnu mindre køn i munden på Villy Søvndal og andre SF´ere end på Søren Pind, Michael Jalving og Peter Skaarup, hvor man er vant til at høre den! 

Og de tre har ellers kæmpet bravt med Hizb ut Tahrir om at udgøre den yderste højrefløj i de seneste ugers debat. For dem, der ikke har hørt P1-Debat i den seneste uge, kan de med fordel høre den mellem Jalving og Venstres retsordfører, Kim Andersen. Her får Kim Andersen Venstre til at fremstå helt fornuftigt sammenlignet med Jalving – der igen får den amerikanske højrefløj til at blegne. Han argumenterer for at det vi har været vidner til er et kulturelt problem, der handler om islam. Og at de unge alle sammen skulle sendes til Hansø. Magen til mangel på fornemmelse for de unge skal man da lede længe efter – håber jeg. Omvendt er jeg ikke længere sikker.

Villy Søvndal og SF følger så op på ugers galmandssnak fra højrefløjen med at bruge en retorik, der ligner. Han bliver givet populær i større dele af befolkningen end han er i dag. For han bevæger sig politisk derhen, hvor de befinder sig. Og således bruger han en gammel traver: Hvis vælgerne ikke kan lide vores standpunkt, så må vi jo bytte det ud med et nyt.

Strategisk har Villy formodentligt set sit snit til at lukke den flanke som retspolitikken har været for venstrefløjen i de sidste par årtier. Men ærligt talt: hvor meget skal man sælge ud for at få taburetter og magt? Det havde været kønnere om Villy brugte sin nyvundne magtposition til at præsentere ny venstrefløjspolitik med gedigne sociale svar, i stedet for at præsentere højrefløjsretorik.