Valget i USA giver håb

Håb. Det er meget præcist den følelse, som Obama fylder mig med. Håb for at fremtiden ikke bygges på frygt, krig og terror. Håb for, at de politiske vinde vil vende. At den finansielle krise og dertil hørende økonomisk krise, som har ramt mange amerikanske familier som en hammer, ikke kommer til at medføre mere frygt, mere religiøs fanatisme, mere enhver er sin egen lykkes smed, men i stedet medfører, at folk rykker tættere sammen og styrker fællesskabet.
Det er slut med ”dem der ikke er med os, er imod os”, og tid til at samle verden. Og hvor Bush stod overfor et Europa, et Afrika og et Latinamerika, der som udgangspunkt var imod ham, så står Obama overfor en støtte og opbakning fra selvsamme verdensdele. Således er der håb for at verden bliver bedre til dialog og fredelige løsninger, og for at verden kan finde fælles løsninger på verdens fælles problemer.
De nye toner i amerikansk politik kan heller ikke undgå at smitte af på den europæiske dagsorden, og man tør så småt håbe på, at hele Bushs regime falder med ham – herunder Bushs bedste ven, Anders Fogh Rasmussen. I hvert fald rykker Europa og USA tættere samme alene af den årsag, at de europæiske lande lettere kan finde fælles fodslag omkring en demokratisk kandidat end omkring en republikansk.
Tillykke til det amerikanske folk med deres nye præsident, og tillykke til resten af verden med håbet for en anden politisk dagsorden.

Læs mere...

Travlt ved håndvasken i Enhedslisten

Hold da kæft, hvor er det nemt! I pressen kan man læse, at Enhedslisten nu har sat navn på valgnederlaget – Asmaa og Villy. Der har godt nok været travlt ved håndvasken.
Enhedslisten har ganske rigtigt et seriøst problem. Men hedder problemet virkelig Asmaa og Villy?

Ledende partimedlemmer i såvel hovedbestyrelse som på Christiansborg modarbejdede, modarbejdede og modarbejdede en årsmødevalgt kandidat - så det ikke kunne undgås at gå ud over partiet. Noget har kunnet ses i medierne, og noget, der var endnu værre foregik bag tæppet - hvis I er i tvivl, så se Jer omkring efter de røde ører. Navnet på hende, der blev modarbejdet var ganske rigtigt Asmaa, men navnene på dem, der skadede partiet ved at modarbejde hende var langt mere danskklingende og frit for tørklæder.

Umiddelbart inden valget blev der indkaldt til et ekstraordinært årsmøde. Det var som bekendt ledelse og ikke Asmaa, der har ansvaret for den indkaldelse. Og det er min vurdering, at den indkaldelse fik Enhedslisten til at fremstå så slingrende og bange for sin egen skygge, at det var svært at skulle tage partiet seriøst.

Et tredje bud på navngivning af valgnederlaget er: Gallup. Mange mente, at Enhedslisten mistede sin eksistensberettigelse ved at blive så pinligt nervøse for spærregrænsen. Så rakte kompromisløsheden ikke længere. Vor herre bevares!
Det er muligt at man mistede en del vælgere blandt dem, der ikke mener, at man kan være muslim og socialist samtidig. Men dernæst røg altså de vælgere, der mener at det netop er i et parti som Enhedslisten, at der burde være plads til Asmaa.

Jeg håber, at nogen har sagt højt i ledelsen, hvor usædvanligt dårligt valgkampen var forberedt. Og at nogen har sagt højt, at valgkampsledelsen var ude af stand til at se alvoren i situationen, selv mens det så værst ud, og derfor ikke leverede den krisehåndtering, der skulle til.

Jeg kunne blive ved - men af frygt for at bidrage til partiets nedadgående kurve, vil jeg holde inde her.

Måske en enkelt pointe mere: Asmaa har jo fuldstændig ret: Enhedslisten ligger lige så elendigt i meningsmålingerne, selv hun har været væk i mere end tre måneder. Kom nu lige ind i kampen selv. Det er nok ikke hende alene. Og Villy Søvndal efterlader en plads til Enhedslisten så enorm, at det er svært at drømme om mere. Så don´t even get started.

Og så lige en til, bare fordi pulsen er oppe: Aldrig har jeg da hørt om en partiledelse, der hænger egne kandidater ud i pressen på den måde. Det er ikke lige frem en opfordring til andre om at sætte sig selv på spil for partiet. Hvis jeg havde været klar over det, inden jeg stillede op, ville jeg have tænkt mig om en ekstra gang. Håber at alle andre repræsentanter for vores lille parti gør sig klart, at også i Enhedslisten er ens værste fjender inden for partiets egne række. Og ikke nok med det, man risikerer også, at ledelsen falder valgte kandidater i ryggen. Fy faen!

For mig har der altid været noget særligt og prisværdigt ved Enhedslisten: 1) Vores taburetter er ikke vigtigere end vores politik. 2) Partiet er udogmatisk og har højt til loftet. 3) Skarphed og kant ses som en styrke hos kandidater, idet de ikke skal please et flertal, men netop stille de kantede og skarpe spørgsmål til magten og samfundet. 4) Vi samarbejder kandidaterne imellem i stedet for at konkurrere og underminere hinanden, som i de andre partier. Hrmpf. Findes de karaktertræk hos os endnu?

Læs mere...