Vi kan købe hele verden...

For få år siden udtalte daværende finansminister Thor Pedersen, at vi var så rige, at vi kunne købe hele verden. Det var selvsagt en mild overdrivelse. Hvis ikke det havde så alvorlige konsekvenser for folks hverdag, så ville det være til at dø af grin af i dag.

I år præsenterede nuværende statsminister Claus Hjorth Frederiksen os så for et samlet hul i statskassen på 86 mia. kr.!

Nok havde vi forventning om en slem finanslov ovenpå krisen. Nok er krisen skyld i, at økonomien går den forkerte vej. Det ligger ligesom i betegnelsen krise. Men der er blevet slået et alvorligt hul i vores statskasse, som slet ikke skyldes finanskrisen. Faktisk skyldes over halvdelen af problemet slet ikke finanskrisen.

Inflationen har udhulet værdien af skattegrundlaget år efter år efter år under denne regerings skattestop. Sammen med de generøse skattelettelser har skattestoppet kostet statskassen 50 mia. kr.!

Hvis de manglende penge nu var gået til de fattigste i vores samfund. F.eks. de 60.000 børn, der lever under fattigdomsgrænsen eller til de folkepensionister, der kun har folkepensionen, så kunne jeg tilgive, at hjertet var løbet af med dem. Så havde de fattigste jo også haft det lidt rarere imens. Men det er ikke dem, der har fået de mange penge fra skattestop og skattelettelser. Dem, der har fået suverænt mest ud af skattestoppet er de boligejere, der har de største boliger – og jeg behøver vel næppe at understrege, at dem, der har de største boliger også er de rigeste, vel? Og dem der har fået mest ud af skattelettelserne har hver gang været de mest velbjærgede. Af de seneste skattelettelser fik millionæren 100.000 kr. ekstra om året, mens førtidspensionisterne fik et stort rundt 0.

I stedet mener jeg, at en blanding af hjerte og snusfornuft vil være et ganske godt udgangspunkt for, hvordan vi skal styre økonomien. Jeg så med hjertet gerne, at skattestoppet blev afløst af, at der blev sat flere penge af til dem, der nu er blevet arbejdsløse, som følge af krise og til at komme den skammelige fattigdom i Danmark til livs – og så at vi i stedet for at ødsle pengene væk på skattelettelser fik lukket hullet i den fælles kasse igen, og fik truffet beslutning om store offentlige investeringer, så vi kan få gang i hjulene igen. Sådan er forskellene i dansk politik blevet så klokkeklare.