Forbyd købesex

Bragt i JP sammen med Cæcilie Crawley, næstformand for DSU

På en helt almindelig dag, mens madpakken spises, og aftensmaden tilberedes, vil 5.500 kvinder sælge deres krop. På en helt almindelig dag vil endnu en prostitueret blive udsat for vold. På en helt almindelig dag vil 90 pct. af de prostituerede ønske, at de aldrig var begyndt. På en helt almindelig dag vil tidligere prostituerede leve med fysiske og psykiske ar på sjælen.

At nogle få kvinder lever lykkeligt som prostituerede og undgår mén, skal ikke afvises - der findes altid undtagelser i denne verden, men det ér undtagelserne. Der er også folk, der har arbejdet med asbest hver eneste dag uden at få mén af det.
Hovedparten af de prostituerede lever i et miljø, hvor stoffer, vold og overgreb er hverdag. De lever et kummerligt liv. Generelt har vi i Danmark forbudt belastende arbejdsmiljøforhold, f. eks. netop asbest, også selvom ikke alle får mén, og selvom nogen elskede deres arbejde med asbest. Hvorfor i alverden gør det sig så ikke gældende for de prostituerede? Tidligere løste man det ved, at det var forbudt at være prostitueret.

Det svarer efter vores mening til at straffe voldtægtsofferet for at være blevet voldtaget. I stedet for ønsker vi en løsning i stil med Norge og Sverige, nemlig at få kriminaliseret sexkøb. Det er netop i handlen, forbrydelsen ligger. Det er i handlen, frivilligheden ophører, og magtforholdet indtræder.
Mennesker skal ikke være til salg.

Kvinder og mænd må dyrke al den sex, de vil, men for at sikre frivilligheden bør der ikke være penge imellem.

Forbud får selvfølgelig ikke sexkøb til at ophøre. Ligesom et forbud mod at slå børn heller ikke har fået vold mod børn til at forsvinde.
Men det sender et krystalklart signal om, hvad der er rigtigt og forkert. Det er forkert at udsætte andre mennesker for faren ved asbest. Der er forkert at udsætte mennesker for faren ved prostitution.

Det er rigtigt at nedlægge arbejdspladser og arbejdsfunktioner, som indebærer overhængende risiko for voldtægt, ydmygelser og tørre tæsk.
Hvor svært kan det være?

Læs mere...

Hvad så, Dansk Folkeparti?!

Nu må skandalerne da snart have en konsekvens for regeringen. Først misbruger regeringen skatteydernes penge til at betale overpris for ydelser i det private, dernæst forsøger man at miskreditere rigsrevisionen, når den kommer med kritik af overprisen. Og nu bliver sagens akter så meget bekvemt væk, så offentligheden ikke kan få kendskab til hvem, der vidste hvad. Således får vi ikke kendskab til på Lars Løkkes præcise rolle i sagen, og mon ikke han er godt tilfreds med det? Sagsmappen med papirerne om, hvorfor privathospitalerne har fået så mange penge er altså sjovt nok bortkommet i ministeriet. Det skriver dagbladet information d. 1. juli. Jeg begriber ikke, at Dansk Folkeparti kan blive ved med at holde hånden over regeringen.
De private hospitaler har over en årrække fået uforholdsmæssigt mange penge for deres ydelser. Så mange penge, at man ikke kan undgå at tænke alle de mennesker, der kunne have fået bedre og rettidig behandling, hvis pengene var blevet brugt ordentligt. De offentlige hospitaler spinker og sparer. Rengøringsniveauet kan mange steder være bedre, personalet skal løbe alt for stærkt og mange patienter har været kede af den behandling de har fået, fordi ressourcerne har været for knappe til at levere en ordentlig service. Alt dette har været vilkårene i det offentlige, samtidig med at regeringen har postet penge i de private hospitaler. Det er et ideologisk korstog, der har kostet os rigtig dyrt. At regeringspartierne holder hånden over hinanden er desværre, hvad man kan forvente. Men at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, holder hånden over regeringen, forstår jeg ikke. Er det mon fordi Dansk Folkeparti har kendt til overbetalingen af hospitalerne - og har bakket op om den? Jeg ved det ikke, men jeg kan da ikke lade være med at gøre mig tanken.

Læs mere...