Facebook-opdateringer

Følgende er lidt opdateringer fra min Facebook i juni. Deltag løbende i debatterne på min profil, som I finder her : http://www.facebook.com/home.php?#/pages/Pernille-Rosenkrantz-Theil-officiel-side/88419746037

"Journalister mener tilsyneladende, at mit partiskifte MÅ handle om at have fået mand og børn. Projicerer de mon? Synes jo, at det er ret oplagt, at det handler om politik - men det er åbenbart for meget at forlange, at journalister skulle drage den konklusion :-)"

"Det er uhyggeligt tæt på mandatsvig, når Løkke i dag kritiseres for at have overbetalt privathospitalerne med vores skattekroner. Han var vist ikke venner med Brixtofte for ingenting..."

"Til alle Jer, der har stemt blankt eller nej til tronfølgeloven, er I ikke søde at fly mig en linje eller to om hvorfor? Meget, meget interessant udvikling.."

"Synes Hanne Dahl har ret i, at EU-modstanden er blevet nationalistisk. Det var de nu også ved sidste valg, men det er da bestemt ikke blevet bedre. Fatter ikke, at gode socialister kan mingle med nationalister og andet skidt i parlamentet. Hellere være organiseret sammen med socialistiske tilhængere af EU end med nationalistiske modstandere."

"Selvom jeg ikke just er tilhænger af EU, stemmer jeg på Christel Schaldemose, som er opstillet på den socialdemokratiske liste til parlamentsvalget i dag. Christel kæmper i EU for vores sundhedsvæsen. Privathospitaler og private sygeforsikringer er godt i gang med at ødelægge det gode, gratis danske sygehusvæsen. Den udvikling skal have kamp til stregen – også i EU."

Læs mere...

Behov for en ny grundlov

Afstemningen om tronfølgen endte som noget af en gyser – mod al forventning. Nogen syntes, at de kunne vise deres modstand mod kongehuset, andre var vrede over, at der ikke kom en større grundlovsændring, andre igen synes det var lige frisk nok at blive hevet til stemmeurnerne om noget, der først bliver aktuelt om 80 år. Selv stemte jeg ja, fordi jeg synes det er et dårligt signal at stemme imod ligestilling, uanset hvor hypotetisk og langt ude i fremtiden det end er. Men det var da fristende at undlade eller stemme nej, for det var i sandhed en noget tam afslutning på en ellers spændende og nødvendig debat om grundloven.
For forslaget var jo som bekendt afslutningen på en længere proces, og derfor var der sådan set god grund til at være skuffet over, at der ikke kom en større revision. Efter min mening var forslaget et udtryk for en form for laveste fællesnævner-demokrati, som mangler saft, kraft og mod til at tage de øretæver, der kommer forbi, når man sætter en samfundsdagorden og bringer os videre.

I 1999 havde den danske grundlov som bekendt 150 års jubilæum, og i den forbindelse satte den daværende regering en stor samfundsdebat i gang, om hvilke ændringer danskerne gerne ville have af grundloven. Et væld af idéer og forslag om store og små forandringer blev født og forædlet i processen. I Socialdemokratiet mundede debatten ud i et forslag i år 2003 om en forfatningskommission. Et forslag, der desværre blev stemt ned af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I stedet ville de nøjes med at stemme om den lille ubetydelige bid, som vi var til afstemning om i går.

Det socialdemokratiske grundlovsforslag handler om at få grundloven til at stemmer overens med nutiden. Således skal grundloven tage udgangspunkt i folkestyret, i stedet for at tage sit udgangspunkt i kongehuset sådan som den gør i dag. Vi kan være mere eller mindre royale – jeg selv hælder nok mest til mindre - men de fleste af os danskere er enige om, at kongehuset alene spiller en symbolsk rolle, og er stolte over, at kongehuset netop ikke har indflydelse på vores politiske liv i Danmark i modsætning til andre steder i verden. Derfor er der også god grund til at ændre grundloven, sådan at den beskriver folkestyret med udgangspunkt i forholdet mellem befolkningen, partierne, folketinget, regeringen og domstolene – altså den reelle politiske virkelighed. I dag er partierne f.eks. ikke nævnt med et eneste ord, hvilket siger en hel del om, hvor utidssvarende den er.

Ud over at tage udgangspunkt i Folkestyret er nogle af de vigtigste forandringer efter min mening, at grundloven skal beskytte grundliggende velfærdsrettigheder såsom adgang til en bolig, og adgang til gratis sygehuse og uddannelse. Og som noget helt nyt bør den gøre klart, at intet hensyn til privat ejendom kan stå over tankens og forskningens frihed. Den skal slå fast, at hensynet til mennesker liv og velfærd er væsentligere end private selskabers interesser i at tjene penge på f.eks. medicin, fødevarer og alverdens nyttige og unyttige produkter. Idéer skal kunne udvikles frit og uden begrænsning fra patenter og monopoler. Se, det ville bringe grundloven og dermed samfundsskellet på omgangshøjde med udviklingen på internettet, hvor viden deles og udvikles i øjenhøjde.
Hertil kommer, at hensynet til ejendomsretten ikke kan stå over miljøhensyn og hensynet til naturbeskyttelse. Vi skal selvfølgelig grundlovsfastsætte, at vi ikke må save den gren over, som både vi og fremtidige generationer sidder på. Sidst men ikke mindst skal grundloven være lettere at forandre, således at selve proceduren for forandring ikke står i vejen for at grundloven løbende opdateres.

Sådan en grundlov, ville tage udgangspunkt i dig og mig, og vores fælles samfundsinteresser. Det ville sikkert også blive en gyser, om den kunne vedtages – men denne gang ikke fordi folk var sure over, at indholdet var for tyndt, nej, nok snarere fordi et sådant forslag til forandring ville få folk op af stolene i sund uenighed og samfundsdebat, hvor vi i sidste ende måtte dele os efter anskuelser, sådan som et sandt demokrati foreskriver. Demokrati går nemlig ikke ud på den slags laveste fællesnævner-styring, som regeringen lagde op til med deres tynde kop te af et forslag. Demokrati går ud på at lade meninger brydes, for det er jo sådan vi lærer af hinanden og udvikler os som samfund.

Læs mere...

Jeg stemmer på Christel Schaldemose!

Selvom jeg ikke just er tilhænger af EU, stemmer jeg på Christel Schaldemose, som er opstillet på den socialdemokratiske liste til parlamentsvalget i morgen d. 7. juni. Christel kæmper i EU for vores sundhedsvæsen. Privathospitaler og private sygeforsikringer er godt i gang med at ødelægge det gode, gratis danske sygehusvæsen. Den udvikling skal have kamp til stregen – også i EU.

Læs mere...

Finanstrick, bragt i DJØF-bladet

Virksomheder gør naturligvis, hvad de kan for at holde skindet på næsen i krisetider. Nogle går lige over stregen, for som i alle tidligere kriser i verdenshistorien, så er der nogen, der ser sit snit til at udnytte situationen. Sådan er det også denne gang. Hæderkronede, store danske og udenlandske virksomheder tvinger danske underleverandører i knæ ved et simpelt lille trick, som har gjort mig godt gammeldags forarget.

I al sin enkelthed går det ud på, at en række store selskaber har forlænget kredittiden overfor deres underleverandører. Således kan en håndværksmester hyret som underleverandør af et af disse selskaber ikke forvente at få penge for udført arbejde før efter 60-120 dage. Det svarer til, at jeg handler i Superbrugsen og så meddeler, at jeg ikke har tænkt mig at betale for varerne før 2-4 måneder senere. Næppe en attitude jeg ville komme særligt langt med. Men jeg er naturligvis heller ikke hverken Danfoss, TDC, Coop eller Carlsberg.

I netop Danfoss har man simpelthen pr. brev henvendt sig til sine 1.500 underleverandører og meddelt, at der fremover vil være en stigning i kredittiden fra de nuværende 20 dage til fremtidige 90 dage. Vel at mærke 90 dage plus en løbende måned. På den måde har Danfoss bekvemt skaffet sig selv en kassekredit på i alt 90-120 dage hos underleverandørerne. Bankerne er som bekendt er blevet lidt tunge at danse med, så denne type kassekredit sparer de store selskaber for en del hovedpine. Til gengæld står underleverandørerne med et problem, der er til at få øje på. Håndværksmesteren skal naturligvis fortsat betale svendenes løn ved slutningen af måneden, og omkostningerne til materialer skal oftest betales med det samme. Hvis ikke håndværksmesteren ligger inde med en stor likviditetsbeholdning, så skal han ned i banken og bede om yderligere finansiering, og så er vi tilbage ved udgangspunktet: bankerne er ikke så lette at danse med. Således kan underleverandørerne være tvunget til at dreje nøglen om, og dermed mister vi endnu flere arbejdspladser. Oven i købet arbejdspladser, som kunne værre reddet, hvis blot de store selskaber betalte for deres varer til tiden ligesom alle os andre.
De små håndværksvirksomheder kan ikke stille meget op. For bag hver enkelt underleverandør står der nu andre, der er sultne efter at få noget at lave. Hvis det var lønmodtagere, der fik deres løn med to-fire måneders forsinkelse, så ville fagforeningerne naturligvis være på pletten til at hjælpe folk ud af kniben. Der ville kunne tages kollektive skridt, som ikke gjorde den enkelte så sårbar overfor, at andre kan overtage arbejdet. Men i konkurrencens hellige navn tages der ikke kollektive skridt de 1.500 underleverandører i mellem. Så de må bare acceptere tingenes tilstand, og klare sig så godt de kan. Imens må vi andre hive skattekroner op af lommen og dække dagpengene for dem, som mister deres job, alene fordi de store tager sig den frihed at bruge deres almægtige position til at udlægge en kassekredit i deres underleverandører.

Med en smule regulering kan vi som samfund fordele byrden ved finanskrisen lidt mere jævnt og måske oven i købet retfærdigt. Vi kan afbøde en masse fyringer, udgifter til dagpenge og stabilisere den båd, som vi er sammen om at være i. Set med samfundets briller ville det på alle måder være gavnligt, at en kortsigtet likviditetsproblematik ikke får lov til at sende hårdtarbejdende danske virksomheder ud over afgrunden. Og nu der ikke findes kollektive overenskomster, der regulerer og dermed smidiggør forholdene mellem underleverandører og store selskaber, ville jeg synes, at det var på sin plads at indføre en fælles begrænsning for, hvor lang kredittiden må være. Med en sådan begrænsning ville det ikke bare være i skåltalerne, at de store firmaer arbejder til gavn for Danmark, men også i virkelighedens verden - midt i en finanskrise.

Læs mere...