Velkommen hjem fra Sverige!

Forestil dig lige et øjeblik, at staten sendte dig et brev om, at du enten må fyre kæresten eller flytte fra Danmark. Ville du finde dig i det? Skulle Bendt Bendtsen, Anders Fogh og Pia Kjærsgaard have lov til at stå som fundamentalistiske forældre og gøre sig kloge på, hvem du må gifte dig med og hvem du ikke må? Og ikke nok med, at de tillader sig at komme med deres holdninger. De har faktisk magt til at tvinge dig til at vælge mellem hende/ham du er forelsket i og den hverdag du kender. Dit job, din familie, din lejlighed. Du kan ikke både få din kæreste og de andre ting. Enten ægtefællen eller landet. Skræmmende tanke ikke. Gad godt vide, hvilken tudse.. ..Pia Kjærsgaard ville give mig lov til at gifte mig med. Puha. Selvom jeg er elendig til svensk og allerhelst vil bo med min familie inden for gåafstand, så ville jeg nok foretrække Malmø og ham jeg selv har fundet og er forelsket i.
Sådan har mange før mig tænkt. De har følt, at det var deres ret selv at bestemme, hvem de gerne vil dele seng med. Uheldigvis for dem har Pia, Anders og Bendt været uenige. Det er der naturligvis opstået hjerteskærende historier ud af – som der altid gør, når man begrænser voksnes frihed til selv at bestemme over deres liv. Bedsteforældre, der havde håbet på en alderdom med hele flokken af børnebørn omkring sig, og nu må slå sig til tåls med hinandens gode selskab, fordi barn, svigerbarn og børnebørn har været tvunget til at flytte til Sverige. Ægteskaber, der opløses fordi presset med nyt land for begge parter, nyt job, nye omgivelser blev for meget. Det blev bare for svært at finde nye venner og finde sig til rette uden noget af det man altid har kendt. Forældre, der har skullet vælge imellem deres ægtefælle eller at bo tæt på børn af tidligere ægteskab. Døtre og sønner, der har skullet vælge mellem at kunne være sammen med deres syge far i hans sidste leveår eller flytte til udlandet for at kunne få lov af ovennævnte politikere til at være sammen med deres ægtefælle. Umulige, urimelige og frygtelige valg. Alt sammen valg som jeg har stiftet bekendtskab med at folk har måttet træffe, fordi de havde forelsket sig i en udlænding. Hvilken forbrydelse. Alt sammen fordi Pia Kjærsgaard som en fundamentalistisk muslimsk far ønsker at blande sig i, hvem vi må gifte os med. Og fordi Anders Fogh har glemt at liberal betyder frihed og Bendt Bendtsen sin anstændighed, fordi han er så glad ved at være blevet minister.
På grund af al den ulykke omkring noget der eller burde være så lykkeligt, nemlig forelskelse og ønsket om at dele livet med hinanden. Derfor tænkte jeg: Yes!, da jeg en morgen kørte på vej til arbejde med P1 i ørene. Nogen havde fundet en EU-regel, som gjorde det muligt for mange af dem, der lever i landflygtighed at komme tilbage til Danmark. Fantastisk. Nu kan de bo tæt på familie og venner, og få en normal hverdag igen. Gåsehud og glædesråb. Men nej, inden dagen var omme havde Messerschmidt og Kjærsgaard gjort klart at helvede ville blive hedt, hvis ikke Danmark kunne få særregler på dette område. For ikke på vilkår om de vil være med til, at folk sådan går rundt og forelsker sig. Det er alvor det her. For Pia vil bestemme, og det giver Anders hende lov til.

Læs mere...

Fri mig fra kontrol - bragt i Ekstra Bladet

Kameraer op på hvert gadehjørne, mobiltelefoner, der afslører, hvert eneste skridt man tager, dokumentation for hvert minuts arbejde i det offentlige, cpr-registrering og adressetjek ved handler på nettet, kontrol og styring er sniger sig ind i alle ender og kanter af vores liv. Det er blevet så normalt, at ingen hæver en øjenbryn over, at selv teknologien er begyndt at kontrollere og opdrage på os. Normalt er jeg ret glad for ny teknologi og nye små og store dimser, der kan nye sjove, ting. Men jeg må til at genoverveje den indstilling. Der er nemlig en tendens til, at ny teknologi er spækket med indbygget overformynderi. Det tangerer efterhånden det komiske i hverdagen.
Et eksempel på hysterisk opdragende.. ..teknologi er min brors bil. Den fik jeg allernådigst lov til at låne, da jeg skulle en tur i Danmarks Akvarium med hele den pukkelryggede. Vi triller afsted i adstadigt tempo mod whiskeybæltet, hvor akvariet ligger. BIP BIP BIP, råber bilen pludselig med stadigt stigende styrke. Jeg bliver så forskrækket, at jeg i en elegant undvigemanøvre er ved at torpedere tre-fire vejskilte på Jagtvejen. Der sidder nemlig sådan nogle følere i bilen, som fortæller om man er ved at ramme nogen, så min første indskydelse er naturligvis, at undvige eventuelle modkørende eller medkørende. Men men men, en lampe i displayet lyser og blinker, og fanger derfor min opmærksomhed. Den kan nemlig med stor nøjagtighed afsløre, at synderen er min mor. Altså ikke, at hun er ved at køre ind i os, for hun sidder på bagsædet. Nej, hun har taget sin sikkerhedssele af, og det er derfor alt blinker og dytter. Alt imens jeg bruger tid på at efterforske sagen på bilens display, stopper bilerne foran mig for rødt. Heldigvis havde jeg holdt god afstand for ellers havde bipperiet og ikke mindst min grundige efterforskning udløst en harmonikaulykke, som jo alt andet lige kunne være temmelig alvorlig taget i betragtning, at min mor nu ikke længere har sikkerhedssele på. Befippet som min mor også bliver af situationen, tager det dobbelt så lang tid for hende at få udstyret på igen. Efter en del fumleri og en stadig mere og mere skærende biptone, som nu udløser en bævende underlæbe hos min lille søn, som slet ikke forstår alt postyret, lyder der et klik fra spændet og alt bliver befriende stille. Displayet falder igen til ro og jeg kan nu koncentrere mig om vejen igen.
Efter roen har sænket sig, funderer jeg over, hvad i alverden det skal til for? Er det ment som en sikkerhedsforanstaltning? Så de voksne kan konstatere, at et barn på bagsædet har taget selen af under kørslen? Hvis det er tilfældet, så er det da den mest ulykkefremmende sikkerhedsforanstaltning, jeg endnu har været i nærheden af. Jeg spekulerer endnu engang over, hvem alt det her opdragelse og kontrol egentlig er til for? Jeg er så træt af, at vi bliver påduttet at være bange for alting og at alting konstant skal gøres så forbandet rigtigt. Nu skal vi så også underlægges tåbelige bilers formynderi i form af bip og dyt, hvis blot man gør en lille ting forkert i to sekunder. Fri mig for den slags fjernstyrede opdragelsesmekanismer.

Læs mere...

Fodbold tilbage på licenskanalerne - bragt i Ekstra Bladet

Egentlig er det vel lidt tidligt at ønske sig tilbage til gamle dag, når man kun lige er rundet de 30 år. Ikke desto mindre har jeg oprigtigt gerne ville skrue tiden tilbage til slutfirserne. Ikke på grund af hverken springvandshåret eller de overdimensionerede skulderpuder. Men på grund af den gode sportsdækning på Danmarks Radio.
Det burde vel ved nærmere eftertanke være en menneskeret at se fodbold uden at skulle betale en formue for det. Og det kunne passende være på en af de kanaler, som vi betaler ikke så få licenskroner til. Men sådan er det ikke. I stedet.. ..har man skullet købe alle mulige møgdyre TV-pakker. Faktisk skulle man ved den just overståede slutrunde købe adgang til både viasat og canal digital, hvis man vil se alle kampene. Det er da bevidst chikane, for at presse så mange sure kroner og øre ud af folk som overhovedet muligt. I en eller anden fjern drømmeverden ville det være rart, hvis DR viste alle kampene, for så slap man også for de evindelige reklameblokke i pausen, når man egentligt helst vil se højdepunkter og få kommentarer fra dem i studiet. Men fodboldkampene er efterhånden blevet så dyre at transmittere og DR så udsultet, at det nok er svært at få den drøm til at gå i opfyldelse i nær fremtid. Når det så ikke kan lade sig gøre, så synes jeg altså, at det er ualmindeligt frækt af TV2 at lægge kampene på forskellige af deres kanaler, så man ikke kan slippe uden om den sikre ruin blot fordi man har et svagt punkt for 22 mand og en bold, hvor tyskerne IKKE altid vinder til sidst.
Samme tåbelighed gør sig i øvrigt gældende for boksning. Og i en endnu mere langt ude form. Den kaldes vist pay per view. Engang for efterhånden mange år siden kunne jeg rigtig godt lide at se boksning. Jeg kommer fra Brian Nielsen og Mark Hulstrøms fødeby, og fulgte selvfølgelig Korsørbokserne både live i den lokale sportshal men også på TV. Dengang kostede det ikke 500 kr. at få lov at se en enkelt titelkamp. Nej, det blev vist på licenskanalerne, så alle os dødelige kunne være med og få lov til at se vores heltes sejre og nederlag. Det kan da umuligt kun være os seere det er irriterende for. Også bokserne må være ærgerlige over, at de ikke længere hyldes af den brede befolkning, men kun af dem, som går så meget op i boksning og har så mange løse kroner i lommen, at de faktisk køber sig adgang til titelkampene.
Heldigvis fandt vi en eller anden absurd grynet svensk kanal, hvor man kunne se den halvdel af kampene, som ikke blev sendt på TV2. Ellers havde vi skullet op med 2.000 kr. Så selvom jeg endnu ikke er begyndt at ønske mig tilbage til hverken stokroser, dannebrogsflag eller Morten Korch, så kunne jeg altså rigtig godt tænke mig, at vi gik tilbage i tiden og hentede slutrunderne og dækningen af andre store sportslige begivenheder tilbage på Danmarks Radio.

Læs mere...

Nye biler - ikke nye betalingsformer - bragt i Ekstra Bladet

Betalingsring omkring København. Roadpricing. Megadyre og næsten ingen parkeringsmuligheder. Røvirriterende, men også nødvendige tiltag – for femten år siden! Mindst så gamle er de idéer. I hvert fald var alle disse ting også til debat, da jeg så småt begyndte at interessere mig for politik. Siden da er der altså opfundet et utal af alternativer. Brintbusser, brintbiler, elbiler, delebiler og hybridbiler bare for at nævne et par af dem. De ville da være rart om en enkelt politiker eller to, tog den fagre nye verden i betragtning, inden de fortsætter jagten på bilisterne. Politikerne kan ret effektivt påvirke, hvilken type.. ..biler, der kører rundt i de danske byer. Fjern afgiften på de nye biler i tre år og sørg for, at de kan og må parkere gratis overalt. Bare disse få tiltag ville få rigtig mange danskere til at købe en af de nye biler. Når man tænker på, hvor mange der i deres ansigts sved kører rundt og rundt for at finde en parkeringsplads og ofte ender med at skulle holde så langt væk, at de ligeså godt kunne have taget cyklen. Så skulle der være rig mulighed for at få skiftet bilparken med enkle midler. Hvis man i samme tankerundgang tager klimaforandringerne med i betragtningen, så giver det rigtig god mening – og samvittighed – at være en af dem, der ikke bare har købt den billigste bil, men også den mest miljørigtige.
Nu er jeg selv en af dem, der helligt kører rundt i en delebil – mest fordi jeg endnu ikke har haft så meget brug for en bil, at jeg har haft behov for at have den stående til hverdag. Nok kører jeg helligt, men jeg elsker at køre i bil, og derfor har jeg haft det svært med de øko-folk, som mener, at bilen i sig selv er et problem, fordi de fylder alt for meget i gadebilledet i de større byer. For dem er det ikke kun forureningen, der er problemet, men også de overfyldte vejkanter og gader og stræder. Hmmm, det har jeg tænkt lidt over, for jeg kan godt se deres pointe, men der må findes andre løsninger end cyklen eller de overfyldte busser, der pr. definition kører et andet sted hen end dér, hvor man skal til. Og ingen tvivl om, at de gader med meget lidt trafik er de hyggeligste, så måske skulle man alligevel forsøge at løse det problem også.
Et forslag: Først løser vi forureningsproblemet ved at fjerne afgifterne på de alternative biler. Dernæst flytter vi den nu den nye ikke-forurenende biltrafik ned under jorden på de steder, hvor den i dag er tættest. Altså der, hvor trafikken altid sander til i diverse byer i myldretid. Jeg ved godt, at det er en lidt halvpebret løsning. Men forestil Jer brede, mangesporede veje under de store veje. Med tilhørende parkeringsløsninger og direkte adgang til metronet. Det ville sgu da være smart. Så kunne de store veje over jorden omdannes til brede, grønne boulevarder med frisk luft og plads til bænke, boldspil, fortovsrestauranter og hyggelige forretningsstrøg. Det lyder da noget mere attraktivt end roadpricing og parkeringsvagter, gør det ikke? Der kommer så forfærdelig mange ekstra milliarder ind i olieindtægter i disse år, at den slags projekter ikke behøver at være fuldstændigt uden for rækkevidde rent økonomisk.
I hvert fald synes jeg, at Klaus Bondam og de andre 16 hovedstadskommuner, bør indse at de er 15 år for sent på den. Og at de skal til at se lidt på de nye muligheder som de ikke-forurenende biler giver.

Læs mere...