Stress, bragt i Ekstra Bladet

En chef, der udtaler sig om stress kan vel bedst sammenlignes med tobaksindustrien, der udtaler sig om rygning.
500.000 henvendte sig på ét år til egen læge med stresssymptomer. 30.000 blev indlagt på hospitalet. 1.400 mennesker døde på grund af stress. En gang til: 1.400 mennesker døde på ét år pga. stress. Det er næsten tre gange så mange som der dør i trafikken. Ikke desto mindre var BT i sidste uge ude i det ærinde at så tvivl om, hvorvidt det her med stress overhovedet er reelt. De bragte citater fra en række fremstående erhvervsfolk. Herunder Asger Aamund, der synes.. at ”danskerne er blevet så forkælede, at vi skal have krisehjælp bare vi møder den mindste modgang.”
Jeg kan da godt forstå, at det er forfærdeligt irriterende, at medarbejdere sygemelder sig med stress. Det er dyrt og besværligt at skulle dække sig ind med vikarer. Og stress kan give meget langvarige og uforudsigelige sygdomsforløb med eventuelle tilbagefald. Derfor er det da mest bekvemt for cheferne, hvis der her med stress blot er hysteri og kan løses med et ”tag Jer nu sammen” som Per Michael Jensen, tidligere tv2-direktør affærdiger problemet med. Så let er det desværre ikke. Ligesom tobaksindustrien ikke kommer så langt med blot at bede lungekræftramte om at stramme sig lidt an og lade være med at være pivede.
Ligesom tobaksindustrien har ansvaret for den store overdødelighed blandt rygere, så er det faktisk så møgirriterende for arbejdsgiverne, at det er dem selv, der har ansvaret for stress på deres arbejdspladser. Åbne mobiltelefoner i fritiden, mailene tikkende ind efter arbejdstid og i weekenderne, forventning om mere end 37 timers arbejdsuge, for få ressourcer til at løse opgaverne fagligt forsvarligt, nedskæringer som får tempoet til at være urimeligt højt for hver enkelt medarbejder i hverdagen. Det er blot et par eksempler på, hvorfor folk får stress. Pilen peger i meget høj grad på arbejdsgiverne. Den enkelte medarbejder kan ikke løse de her ting. Men hvis chefen end ikke anerkender, at der er et problem, som tilfældet er med Aamund, så er der godt nok lang vej igen.
I denne forgangne uge er der kommet større og endnu mere uhyggelig årsager til at sammenligne stress og rygning end min til lejligheden opfundne parallel mellem Aamund og tobaksindustrien. Ny forskning viser, at det ikke bare er voksne, der dør af stress. Stress under graviditeten er åbenbart lige så farlig for fosteret som rygning. Nok er gravide kvinder hysteriske, men noget tyder alligevel på, at det ikke er rent hysteri, når der råbes vagt i gevær. Stress er en alvorlig sygdom og den rammer alt, alt for mange danskere med alt, alt for alvorlige konsekvenser for dem selv og for deres nærmeste. Hvis ikke arbejdsgiverne kan se det menneskelige i at påtage sig ansvaret, så skal de blot overveje, hvor mange kolde kontanter, de kan spare på at undgå sygemeldingerne.

Læs mere...

Jeg er ikke stolt, bragt i Ekstra Bladet

Tænk engang, en dansker! Mangen en kommentator har vært ved at skjule stoltheden i stemmen ved tanken om, at en dansker skulle få en stor international toppost. Det virker altså noget fladpandet. Det kommer til at lyde som om, at Fogh først og fremmest er dansker, og at alting vil være lysere, hvis blot en dansker får en toppost. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det er en kvalifikation i sig selv at være dansker.
Hvis Anders Fogh Rasmussen opnår det, så får EU en præsident (hvis det altså er her han ender), der kan en masse ting, som jeg så absolut ikke er stolt af, og faktisk helst vil være fri for at Danmark bliver kendt for.
Oplagt er det jo at se lidt på hans udenrigspolitik. Her har han opført sig som en lettere imponeret skoledreng, der har.. fået lov til at være med blandt de store drenge. Han har trukket os ind i en angrebskrig, som har kostet hundredetusinder civile uskyldige menneskeliv. Og han løj oven i købet om, hvad der var årsagen til krigen. Vi fik at vide, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Forsvarets efterrretningstjeneste havde ellers gjort Fogh opmærksom på, at det var højst usandsynligt, at der fandtes den slags våben i Irak. Men Fogh havde brug for en undskyldning for at følge sin gode texanske ven, så skidt da pyt med, hvad efterretningstjenesten har af irriterende viden og vurderinger.
På udlændingepolitikken præsterer han at være forlovet med Pia Kjærsgaard med alt hvad der til hører af fremmedfjendsk politik. Han har på under et årti skabt et af verdens mest lukkede og selvfede samfund. Vist ikke ligefrem den måde man løser fremtidens globale problemer. Vi må ikke længere gifte os med hvem vi vil – i hvert fald ikke hvis vi gerne vil blive boende i Danmark. Han har dermed skabt en større flugt over Øresund, fordi en del danskere vælger deres hjertes udkårne alligevel. 9 år skal man bo i Danmark, før man kan få lov til at få fulde rettigheder som statsborger. Og i den første og allermest sårbare periode for flygtninge, byder vi vores gæste de mest skrabede rester fra de riges bord. Nej, rødgrød med fløde er ikke hverdagskost i Danmark, hvis man ikke er født og opvokset her.
På socialpolitikken er han vel mest kendt for at underminere og ødelægge den skandinaviske velfærdsmodel. Han har indført et benhårdt skattestop, der forgylder de største villaer og mest luksuriøse biler, og han har bidraget med et udgiftsloft, der har skabt så stor utilfredshed blandt de ansatte og folk der bruger de offentlige ydelser, at de skriger på anerkendelse, penge og flere hænder. Vi har vænnet os til at skulle have sundhedsforsikringer for at kompensere for et mangelfuld offentligt sundhedsvæsen, og stadigt flere flygter fra folkeskolerne, fordi kommunerne ikke må bruge de penge, der skal til for at skabe en ordentlig uddannelse.
Hmmmm. Er det ham, der skal integrere et relativt fattigt østeuropa med resten af os? Er det ham, der skal få EU til at danne modvægt til USA? Er det ham, der skal tackle verdens flygtninge, som søger ly fra vold og krig i Europas fredelige lommer? Er det noget at være stolt af, hvis det virkelig blev denne dansker? Ikke i min bog.

Læs mere...

Bøsse-fobi, bragt i EB

”Jeg ville aldrig acceptere at have en homoseksuel spiller på mit hold. Selv i dag ville jeg ikke købe en homoseksuel. Hvis jeg fejlagtigt skulle komme til at købe en, ville han blive den første, der blev solgt igen.” Og fortsættelsen lyder: ”Jeg har ingen bøsse-venner. Jeg foretrækker andre mennesker.”
Det er et par af den seneste tids udtalelser fra Luciano Moggi, som er tidligere generalsekretær for Juventus. Ligeså forarget man kan blive over udtalelserne fra den bedagede italiener, ligeså grundigt bør man kigge på fodboldheltene i hele Europa. Jeg kan ikke nævne bare én, der er åbent bøsse. Det tætteste vi kommer på en bøsse, er den.. (såkaldt metroseksuelle David Beckham, der da også utallige gange er blevet latterliggjort af det engelske publikum for ikke at være en rigtig mand. Lettelsen var derfor stor i engelske fodboldkredse, da den nye helt Wayne Rooney trådte ind på banen rødhåret, fregnet, bredkæbet og så absolut mere til pints og kvinder end til brasilian wax og hårplejeprodukter.
På den hjemlige scene gik rygterne, at den tidligere landsholdspiller Mikkel Beck var bøsse. Faktisk var rygterne så vedholdende og åbenbart generende, at han følte sig nødsaget til at afholde et pressemøde, der blevet citeret på forsiden af formiddagsaviserne, som ”Jeg er ikke bøsse”. Øh, okay, og hvad så, hvis han var?
Den attitude skal ikke være meget udbredt for, at enhver homoseksuel har fundet noget bedre at bruge sit liv på end fodbold, inden han når at blive gammel nok til at blive professionel. Moggi forklarer sig med, at ”det er et specielt miljø indenfor fodbold, hvor man jo også render nøgne rundt i omklædningsrummet.” Undskyld, men hvad er det Moggi forestiller sig, at der ville ske ved det? Nogenlunde samme underfundige argument imod bøsser, hørte jeg brugt mod en gymnasiekammerat, der sprang ud som bøsse inden en studietur. Herefter ville en par af de andre drenge ikke sove på værelse med ham. Hvad er det de tror? At han ville være interesseret i at komme i bukserne på dem? På én gang? De har godt nok høje tanker om sig selv – og i øvrigt en dejlig farverig fantasi.
Det værste er, at denne totale holdningsmæssige solformørkelse ikke slutter med hverken fodboldens verden eller med gymnasieverdenen. I London er den konservative overklassedreng Boris Johnson blevet valgt som borgmester. Han har udtalt: ”Hvis homoseksuelle ægteskaber skulle være OK, så kan jeg ikke se, hvorfor det principielt set skulle være forkert at vie tre mænd ligeså vel som to mænd, eller tre mænd og en hund.” Hvordan i alverden kan sådan en mand blive valgt som borgmester?!
Vi er for længst gået bort fra tvangsægteskaber og holdt op med at blande os i, hvor mange gange folk bliver gift og skilt. De fleste af nyder sådan set den frihed til at vælge vores partnere selv, og kan vel knapt finde på noget værre end at skulle være udstødt af omgivelserne på grund af den vi elsker eller den vi elsker med. Hvad om vi alle sammen lige spændte hjelmen og fik givet lidt plads til, at alle kan nyde den helt fundamentale frihed – også de mænd, der er til både mænd og fodbold.

Læs mere...

Usolidarisk at købe økologisk?! Bragt i EB

Hvad?! Skulle det nu være usolidarisk og amoralsk at købe økologisk fødevarer?! Det er alligevel et temmelig overraskende synspunkt. Ikke desto mindre er det blevet malet ud over den danske presse i denne uge. Jeg skal ellers hilse og sige, at det er en ualmindelig overfladisk og kortsigtet betragtning, at vi skal ødelægge jorden og miljøet for at skaffe mad nok her og nu. Det svarer lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen på en kold dag.
En meget stor del af verdens jord bliver enten slet ikke dyrket eller dyrket super ineffektivt på grund af manglende viden, teknologi eller penge. Hvis man skal gøre noget alvorligt og langsigtet ved fødevareproblemet, så er det altså en god idé at stille de tre ting til rådighed for verdens fattige bønder. Andre dele af verdens jorde bliver.. ødelagt, fordi den lokale befolkning ikke har råd til at tænke langsigtet. Derfor fælder de bevoksningen for at skaffe brænde, og dermed ødelægges jorden, fordi den udsættes for vind og vejr. Man kan altså ikke tale om fødevarekrise uden også at tale om fattigdom og skæv fordeling af verdens ressourcer.
Det er da givet rigtigt, at hvis vi skal producere flere fødevarer i vores del af verden, hvor befolkningstætheden er kæmpestor og jorden udnyttet til det yderste, så er den eneste vej formodentlig genmodificerede fødevarer og kunstgødning. Men det ville da sådan set også være lidt smartere at løse det globale problem globalt, og dermed begynde at bruge jorden i ulandene bedre.
FN taler da også synspunktet midt i mod, og siger, at økologi ikke har det fjerneste at gøre med den nuværende fødevarekrise. Undersøgelser viser oven i købet også, at bønderne i ulandene kan fordoble deres produktion ved at dyrke økologisk.
Jeg er sådan set med på, at det kan være på sin plads at afhjælpe et akut problem ved at bruge kunstgødning. Menneskeliv må selvfølgelig altid veje tungest. Og hvis først folk er døde af sult, så er den langsigtede idé jo temmelig ligegyldig. Men så kan de høje herre passende afsætte de penge af, der skal til for at dyrke ti økologiske marker i ulandene for hver marker de sprøjter til med deres gift for at løse her og nu-problemet. Så kan man slå to fluer med et smæk.
Uanset om man vælger den ene eller den anden strategi, så skal der penge på bordet. Hvis ikke der handles hurtigt, så vil vi blive vidner til massive sultkatastrofer og sociale uroligheder. Herhjemme mærker vi fødevarekrisen ved stigende priser i supermarkederne. Det er naturligvis irriterende, men har ikke samme alvorlige konsekvenser som i de fattige lande, hvor familier pludselig skal bruge for stor en del af deres indtægt på mad - og dermed levnes der ikke penge til skole til børnene, lægebesøg eller husleje. På trods af at problemet er klart størst her blandt de fattige, så er der ingen tvivl om, at løsningen ligger i vores del af verden. Det er her pengene findes. Så til lommerne kære politikere. Der skal investeres i mad – og økologiske marker. Usolidarisk og amoralsk? Næppe. Der skal smækkes fluer.

Læs mere...