Lige adgang til sundhed, bragt i EB d. 25. april 2008

Med stor forargelse har jeg fulgt med i det skandaløst elendige amerikanske sundhedsvæsens sortering i patienter alt efter om de har forsikring eller ej – og alt efter hvor god en forsikring de har. Ærligt talt har jeg aldrig hørt nogen beskrive nogen former for fordele ved den slags sundhedssystem. Alligevel bevæger vi os i Danmark i den retning. Private sygeforsikringer er eksploderet i de senere år, og de private hospitaler og klinikker har virkelig fået vind i sejlene. Jeg forstår godt, hvorfor man vælger det private. De offentlige sygehuse lægger ikke ligefrem op til et langt kærlighedsforhold, hvis man har et alternativ. Så drivkraften er åbenlys. Derfor.. synes jeg heller ikke, at vi hver især skal droppe vores sundhedsforsikringer, for man skal da være tosset , hvis man ikke vil have den bedst tænkelige behandling, når man bliver syg. Men jeg vil tillade mig at klandre politikerne for at have forsømt sundhedssektoren så meget, at folk vender ryggen til den.
Nu vil de konservative så alligevel have endnu mere amerikanske tilstande. De vil have, at vi skal til at have penge op af lommen for at gå til lægen. Deres mål er at få penge nok til en skattelettelse og samtidig undgå, at vi bruger flere penge på det offentlige. Jeg er altså ved at være godt træt af skattelettelser. De eneste der har brug for skattelettelser er pensionister og andre med meget få penge – og absurd nok plejer det at være dem, der intet får ud af politikernes gavebod. For alle os andre ville jeg ønske, at jeg kunne veksle skattelettelserne til bedre folkeskole og mere ældreomsorg. Vi har som samfund meget mere brug for at foretage investeringer her end at forgylde alle os, der allerede har rigeligt.
Nogen siger, ”at en enkelt 100-lap kan alle da betale”, så brugerbetalingen vil ikke holde nogen udenfor. Tænk, det forstår jeg ikke?! Vil det ikke være sådan i den slags system, at dem der er meget syge, skal betale mange hundredelapper, fordi de skal mange gange til lægen? Og sidst jeg tjekkede statistikken, var arbejdsløse og pensionister mere syge end andre. Mig bekendt er ældre eller arbejdsløse ikke blandt dem, der har flest hundredelapper i Danmark. Så mon ikke der kommer til at være en enkelt eller to der vælger lægebesøget fra?
Hertil kommer lige en lille mikroskopisk ting til. For hvis jeg kender politikerne ret, så vil hundrede kroner blive til tohundrede, hvis der så om et par år skal laves skattelettelser igen. Og så er vi faktisk ved at være tilbage ved det med forsikringerne. For så skal der altså rigtig mange penge op af lommen, og det betyder selvfølgelig, at folk - meget klogt - begynder at forsikre sig ud af problemet. Netop forsikringssystemet sorterer helt vildt i folk. Dem der har en arbejdsgiver, har nem adgang til sundhedsforsikring. Men gamle, studerende, førtidspensionister og andre har ikke let ved at få fingrene i en sygeforsikring, og det er jo også netop her, at en lægeregning vil give allerstørst problemer.
Kan jeg gøre det mere klart? Det giver den største tryghed for alle dødelige, at have et gratis sundhedsvæsen for os alle sammen. De rigeste kan selvfølgelig være ligeglade. Sikker også derfor, at de eneste, der er positive overfor den konservative idé er de konservative selv og så selvfølgelig de radikale.

Læs mere...

Udmeldelse af Enhedslisten

For mig har det at være medlem af et parti altid hængt sammen med også at være aktiv i det. Efter at være trådt ud af Folketinget, er jeg ikke længere aktiv i Enhedslisten, og derfor har jeg besluttet at melde mig ud af partiet. Det er ingen hemmelighed, at jeg har været uenig i nogle af hovedbestyrelsen og årsmødets beslutninger – og det har naturligvis også haft indflydelse på min beslutning.
Det ændrer ikke på, at jeg respekterer Enhedslistens rolle og arbejde i Folketinget, og jeg har været meget glad for de år jeg har været i partiet.
For at undgå enhver spekulation vil jeg understrege, at jeg ikke er på vej ind i et andet parti.. og nej, jeg er heller ikke i gang med at starte et nyt.

Læs mere...

Lad strejken fortsætte..

I går skulle jeg have været til behandling på Hvidovre Hospital. Men som tusinder af andre er den desværre blevet aflyst og de kan ikke tilbyde mig at få en erstatningsundersøgelse. Det er jeg naturligvis rigtig ked af. Får det mig til at synes, at regeringen skal gribe ind i strejken? Nej! Og jeg vil opfordre alle til at bakke de strejkende op over hele linien.
Når jeg ikke synes regeringen skal gribe ind, så skyldes det, at de strejkende får skandaløst lidt i løn taget deres store ansvar i betragtning. Og ikke nok med det, de presses samtidigt skandaløst meget i dagligdagen. Det kan de ikke være tjent med. Og det kan alle vi andre faktisk heller ikke. Af flere årsager. For det første har de generelt alt for lidt tid til at lave deres arbejde ordentligt. Det betyder, at pædagogen for ofte må lade et barn græde for længe eller lade en konflikt mellem.. ungerne være uløst. Jeg kan umuligt være den eneste, der ville være mere tryg ved at aflevere mit barn i institutionen, hvis jeg ved at der er tid nok. For det andet fordi netop den dårlige løn og det store pres som netop de strejkende faggrupper arbejder under, skræmmer unge væk fra de uddannelser, der leder frem til disse jobs. Det giver os altså et alvorligt problem i fremtiden. For det tredje risikerer vi at nedslide en stor del af arbejdsstyrken. Det er forfærdeligt for dem, der er tvunget til at leve med at være slidt ned, og samtidig et kæmpe økonomisk problem for vores samfund. Allerede nu er mere end 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder parkeret uden for arbejdsmarkedet. Alt for mange af dem på grund af nedslidning. Det er et mønster vi må få ændret på NU!
Og så er der noget, som er gået helt galt i vores måde at prioritere på. Her i landet har vi af uransaglige årsager valgt, at dem der straffes hårdest ikke er voldsmændene og voldtægtsforbryderne, men dem, der begår økonomisk kriminalitet. Således kan man slippe med et par måneder i fængsel for at banke en person ned, men svindler man økonomisk, så falder hammeren. Den logik har jeg aldrig forstået. Men samme underlige logik gør sig gældende i forhold til lønninger de forskellige brancher imellem. Dem, der håndterer vores lån og investeringer i bankerne får væsentlig mere i løn end dem, der håndterer vores børn, liv og velbefindende. Det er da en særegen måde at indrette sig på. Hvis jeg var ansat i den offentlige sektor, så ville jeg føle mig noget tilsidesat af den logik.
Lad os nu få en offentlig sektor, der svarer bare nogenlunde til den luksus, der i øvrigt er i vores samfund. Lad nu være med hele tiden at presse de sidste kræfter ud af folk. De offentlige ansatte taber og alle vi andre taber, når vilkårene er dårlige i de offentlige stillinger. Derfor håber jeg, at de strejkende strejker og strejker og strejker – og jeg håber, at regeringen holder sig langt væk fra at gribe ind. Jeg håber, at alle udviser stor tålmodighed overfor de strejkende, og at alle husker at give de strejkende et skulderklap for at gøre os alle sammen en tjeneste. Slutningen på historien må meget gerne være et kæmpe lønhop og bedre arbejdsforhold – og dermed en bedre nutid og fremtid for velfærden.

Læs mere...

Kvinder - en del af demokratiet? Bragt i Ekstra Bladet 11. april

”Det kan godt være, at jeg er naiv, men hun giver mig et håb om, at jeg også en dag kan blive en del af demokratiet.” Sådan cirka sagde en ung dansker under valgkampen. Jeg gik og hørte TV-avisen med et halvt øre, og tænkte: ”hvem er det der ikke føler sig som en del af demokratiet”. Så tøffede jeg ind i stuen og her faldt ti-øren. Det var en ung... ...muslimsk kvinde med hovedtørklæde. DR havde ulejliget sig ud i en af ghettoerne i Danmark for at høre, hvad folk havde at sige om Asmaa, og det var altså hendes reaktion på min partifælles opstilling. Sådan må kvinderne have følt sig, dengang de endelig fik stemmeret. Nu kunne også de være en del af demokratiet.
Efter valget blev der da også gentagne gange sået tvivl om, hvorvidt man må stå på talerstolen med tørklæde på. Der var endog folk, der truede med at fjerne hende korporligt. Endelig i denne uge kom der så en afgørelse. En afgørelse som jeg mener, at vi i lighed med kvinders stemmeret skal være stolte af og vise frem for andre. Afgørelsen blev truffet af Folketingets præsidium og gik, som de fleste nok har hørt, ud på, at medlemmer af Folketinget gerne må bære hovedtørklæde.
Jeg begriber ikke, at der har kunnet være tvivl. Jeg var overbevist om, at der ifølge grundloven er religionsfrihed i Danmark. Og jeg var overbevist om, at vores demokrati omfatter borgerne i Danmark, og at vi frit kan vælge de kandidater vi lyster, hvis blot kandidaten er myndig. Egentlig troede jeg, at selve grundidéen med demokratiet er, at vi har lov og ret til at mene, føle, synes og tro, som vi har lyst. At vi deler os efter anskuelser. At vi kan favne forskelligheden. I modsætning til i totalitære samfund, hvor magthaverne bestemmer, hvad folk skal mene og tro.
Jeg var overbevist om, at alle danske partier i Folketinget var enige om disse byggesten for demokratiet. Men jeg tog fejl. Dansk Folkepartis Søren Espersen var ”meget ked af det” og Pia Kjærsgaard syntes ”det var trist” i denne uge. Magen til hykleri skal man lede længe efter. I både den første og den anden Muhammed-krise har vi hørt de to skingre op om ytringsfrihed. Hvor klinger netop dette ord ”ytringsfrihed” i al fremtid hult, når det kommer fra de to. De går åbenbart kun ind for ytringsfrihed for særligt udvalgte.
Hvis jeg nu var Villy Søvndal, så ville jeg vel bede de to politikere om at skride af helvede til sammen med Hizb ut-Tahrir, hvis de ikke kan lide det danske demokrati. Heldigvis er jeg ikke Villy Søvndal, for netop den holdning er jo ligeså antidemokratisk som Dansk Folkeparti og Hizb ut-Tahrir selv. Demokratiet favner alle holdninger – også dem vi ikke kan fordrage. I demokratiets favn foregår med mellemrum heftige kampe om magten og heftige kampe mellem de forskellige holdninger og trosretninger. Men først, når den ene holdning eller religion ønsker at holde de andre ude, ophører demokratiet.

Læs mere...

Tillykke med nyt Ungdomshus, bragt i Ekstra Bladet 4. april 2008

Tillykke! Tillykke til Nordvest. Tillykke til unge i det ganske land. Tillykke til alle os andre. Tillykke med det nye ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Og tillykke til Ritt og Foldschack. Det nye hus ligger netop dér, hvor jeg med mellemrum triller rundt med barnevognen. Det vil jeg gøre lidt oftere fra nu af. Nordvest er mildest talt ikke Københavns mest charmerende område – og dog. Nordvest har bevaret noget af det gamle.. ..København, hvor man ikke behøver at være mangemillionær for at få en lejlighed, fordi der endnu er en stor mængde lejeboliger. Det betyder, at beboersammensætningen er noget rarere end i andre og dyrere dele af byen. Det er et område, som desværre er ligeså forsømt på den kulturelle front, som Nørrebro var det for et årti siden, da jeg først flyttede dertil. Jeg er sikker på, at Nordvest har skudt papegøjen ved at få et ungdomshus. Det vil trække en masse liv, musik og ungdom til. Jeg var selv super glad for ungdomshusets bidrag til Nørrebro, inden politikerne ødelagde det hele ved hovedløst at sælge huset til religiøse fundamentalister og derefter beskytte sit fejltrin med politiet som gidsler (og alt hvad der deraf fulgte af uro i gaderne).
For de unge er det et scoop. Godt gået! Fedt at I fortsatte dialogen med de politikere, som ellers ikke havde lavet andet end l… i den. Jeg glæder mig vildt til at se, hvad I får ud af det. Glæder mig til modspillet. Og til medspillet. Til at I får genskabt musikscenen. Til at folk fra hele Europa valfarter til i sommermånederne for at besøge huset og bidrager til den gakkede livgivende galskab i huset og i København.
Et selvstændigt tillykke til Foldschack! Min store respekt for et kæmpe stykke arbejde med en vis del i klaskehøjde – nogle gange fra alle sider. Og til Ritt for endelig for alvor at komme ind i kampen. Hvor ville jeg dog have gjort det meste anderledes end hende. F.eks. ville det have været smart at have undgået gadekampene. Men Ritt ville hellere dække over en partikammerat og tidligere overborgmesters fejltagelser. Sådan prioriterer vi så forskelligt. Men ret skal være ret. Slutresultatet er OK. Og jeg er helt enig i hendes vurdering af, at der altid vil være naboprotester. Sådan er det, og vi kan ikke sætte samfundet i stå af den grund.
Hvis nogen er i tvivl om, hvad det betyder for en by at være åbne over for skævheden, det anderledes, det der provokerer og irriterer, så tag en tur til Hamborg eller Berlin. Her har mennesker med almindelige indkomster stadig råd til at bo, og er der bare højere til loftet. Det skæve miljø trives og er stort. Og det gør de to byer så uendeligt meget mere interessante end München eller anden velfriserede tuttenuttede sydtyske byer. Tillykke til os alle sammen fordi vores hovedstad har fået en meter højere til loftet.

Læs mere...

Kofoed - spørgsmål og svar fra mail

Mange har spurgt stort set enslydende, hvad jeg mener om hele Kofoed-sagen. Her er et kort svar:
Han har ikke gjort noget ulovligt. Hvis folk mener, at den seksuelle lavalder er for lav, så må de stille forslag om at sætte den i vejret. For den er jo netop 15 år for at sende et signal om, at man som 15 årig er i stand til selv at tage stilling til, hvem man vil have sex med. Ergo er der tale om to voksne mennesker - og eftersom alle er enige om, at der ikke har været tale om tvang, så forstår jeg ikke, hvad vi andre skal involveres i den affære for.
(erstat mig med resten af teksten)

Læs mere...